Sky: United jagter Lyon-teenager

Ifølge Sky Germany jagter Manchester United Lyons 19-årige højreback Malo Gusto.

Det ligner grangiveligt, at Aaron Wan-Bissaka er på vej ud af døren, og selvom det ligner, at man vælger at aktivere Diogo Dalots et-års kontraktforlængelsesoption, er det efterhånden klart, at man skal gardere sig yderligere på højrebackposten.

I den forbindelse kan Florian Plettenberg fra Sky.de eksklusivt fortælle, at Manchester United har Lyons 19-årige Malo Gusto højt på ønskelisten.

Den unge franskmand har fået sit gennembrud som fast mand for Lyon i denne sæson, hvor han har startet 14 ligakampe og lavet én assist i indeværende sæson. Skulle en transfer komme på tale, er det dog mest sandsynligt, at det bliver til sommer. Sandsynligvis for en pris i nærheden af 30-40 millioner euro.

Det er dog de to hollændere Denzel Dumfries og Jeremie Frimpong, der er højest på Ten Hags ønskeliste i skrivende stund.

Forrige artikel

Ten Hag om Rashford-egenskab: Kun Mbappé er bedre

Næste artikel

13. december: Rooney-debut og pizzakast

ANNONCE