Snarlig afklaring for Neville og Butt

Phil Neville forventer at have en afklaring på om han har en fremtid i United i løbet af den næste uges tid.

Louis van Gaal vil støde til United på mandag, og så vil hollænderen for alvor kunne sætte sit præg på tingene, fremfor at gøre det gennem telefon fra Brasilien. Og det er ikke bare træningen og transfers der skal styr på, der skal også styr på selve trænerstaben.

Der er stadig usikkerhed om Phil Neville og Nicky Butt har en fremtid i United, og i givet fald hvilken rolle de skal spille. Men Neville forventer en afklaring indenfor ganske få dage.

– Min fremtid vil nok være på plads om fem dages tid. Jeg snakker med formanden, og der er ingen problemer mellem os. Er jeg ikke involveret som træner, er jeg sikker på vi nok skal finde en anden stilling. I fodbold sker der ting og sager og man skal være klar til at flytte videre, siger Neville i følge BBC.

Også 39-årige Nicky Butt ser frem til at få styr på fremtiden, og ligger ikke skjul på, at han gerne fortsætter i United uanset hvilken stilling der måtte være til ham.

– Der er ingen rolle jeg vil afvise. De sidste 18 måneder har handlet om min udvikling som træner, og næste skridt kunne være at mestre de forskellige aspekter af spillet. Jeg er åben for det hele, bare der er mening i det, så er det underordnet om det er med førsteholdet eller 12-årige børn, siger Butt.

Nicky Butt var sidste sæson u19-træner og stod for holdet i UEFA Youth League kampene, indtil Giggs hev ham ind som træner omkring førsteholdet i slutningen af sæsonen.

Forrige artikel

Giggs: Svært at handle ind under VM

Næste artikel

Rygte: Vidal nærmer sig United

ANNONCE