Stærk defensiv indsats sikrer tre point hjemme mod Aston Villa

En stærk defensiv præstation fra Manchester United var nok til at sikre sejren mens angrebet var uskarpt.

Søndag eftermiddag var Aston Villa gæster på Old Trafford i en kamp om top-4 i Premier League i en regnvåd affære.

Selve kampen begyndte med kontrol fra Manchester United, og efter 7 minutter fik De Røde Djævle også den første friløber til Rashford, som dog var offside. Og kontrollen fortsatte derfra med store chancer til Rashford som blev fodret bolde i dybden, men den sidste skarphed manglede oppe foran. Aston Villa var ikke rigtig farlige i starten af kampen, indtil de næsten fik skovlet bolden over stregen i et klumpspil foran Uniteds mål.

United beholdt kontrollen af kampen i løbet af første halvleg, men blev ved med at smide bolden væk til offside. Casemiro hamrede også bolden på overlæggeren efter små 30 minutter, men de er simpelthen ikke i stand til at udnytte deres overtag på Aston Villas banehalvdel.

Og efter 39 minutter lykkedes det endelig at få hul på bylden. Endnu en lang bold i dybden til Rashford, som Emi Martinez gav en retur på, og så stod Bruno Fernandes klar på riposten og bragte United velfortjent foran 1-0.

Anden halvleg begyndte svagt fra Manchester United, uden samme overtag som første halvleg. Defensiven hos United fik lov at arbejde, mens de fortsatte med at sende bolde i dybden på Villas forsvar uden det blev til de store chancer. I den modsatte ende havde Villa flere store muligheder blandt andet efter 80 minutter var det kun en velplaceret Lindelöf på målstregen der fik headet bolden væk.

De sidste minutter blev meget intense med højt pres fra Villa mens United blot kunne parerer på målstregen og satte sig tilbage for at holde føringen hjem. I sidste ende holdt United buret rent efter en stærk defensiv præstation.

Målscorere:

Bruno Fernandes – 1-0 (39’)

 

2 kommentarer
  1. Pyha 3 point og et skridt tættere på en endelig top 4.

    Men hvor er det dog trættende at vi bare ikke kan dræbe de kampe…det bliver for nervøst når vi nærmer os slutfjøltet hver eneste gang.

    Indskifterne er tæt på at dumpe igen…

    Fortjent men en smule heldigt alligevel med tanke på de kæmpe chancer Villa fik i slutfasen.

    Nøj hvor vi dog mangler en topangriber.

    MOM Lindeløf, tæt forfulgt at Shaw.

    Backerne var okay idag.

    Casemiro, Bruno, Sabitzer og Eriksen var gode, og til dels Sancho der begynder at vise lidt flere tænder.

    Rashford desværre uskarp igen, hans form er nedadgående…

    GGMU

  2. Fed sejr, men ja, “Arghhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh” så luk dog den kamp.
    Utroligt vi ikke får mere ud af, at have hurtige spillere, og at de stod såååååååååå højt oppe på banen. Alm. serie 3 lærdom, at komme bagfra med sikker afstand til offsiden, og så bare gennemspilningsbolde indtil den helt rigtige bold rammer og bang mål, eller modstanderen bliver frustreret, og dropper det..

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Medie: Ratcliffe går forbi bud fra Qatar

Næste artikel

Karakterbogen: Defensiven holder højt niveau

ANNONCE