Medie: Ratcliffe går forbi bud fra Qatar

Det engelske medie Daily Mail skriver, at der er blevet afgivet et bud, der værdsætter klubbens værdi til mere end 5 mia. pund.

Kampen om ejerskabet i Manchester United spidser til og Daily Mail mener at vide, at Sir Jim Ratcliffe sætter klubbens værdi højere end Sheikh Jassim bin Hamad al-Thanis bud. Dermed sætter den engelske rigmand sig i førersædet i kampen om Manchester United.

I første omgang gik der forlydender om, at Hamad al-Thani havde sendt et bud på fem mia. pund, svarende til cirka 42,5 mia. med tilsagn om yderligere finansiering. Men her lørdag melder kilder tæt på Raine-gruppen, at det ikke er tilfældet. Derimod berettes det, at INEOS, med Ratcliffe i spidsen, har sendt et bud afsted, der værdsætter klubben til mere end de 5 mia. pund.

I følge Daily Mail foretrækker Ratcliffe at købe enten 69% eller lidt mere end 50% af klubben, hvis Glazer-familien vil blive som en del af ejerkredsen i klubben.

Derudover skriver den engelske avis, at Glazer-familien også har mindre bud fra amerikanske investeringsselskaber, men som kan være med til at finansiere en modernisering på den ene eller anden måde af Old Trafford og træningsanlægget Carington.

2 kommentarer
  1. Det er jo snart ikke til at finde hoved og hale i det.

    Jeg kan i bund og grund godt være i tvivl om, om Glazers overhovedet er interesseret i at sælge, og egentlig bare lader buddene køre helt ud, uden at sælge, fordi de hellere bare vil malke klubben, og synes det er en fin måde at “tjene” penge på.

    Men hvis Ratcliffe og co overtager ex 69 %, så kan Glazers vil ikke længere trække penge ud hvert år?!

    I mine øjne er det jo mest det, som det handler om. 50 % eller 69 % eller fuldt ejerskab, uanset hvad, så skal de penge som kommer ind i klubben, blive i klubben, til formål som har fokus på klubben.

  2. De 69% som Glazers ejer af klubben må være de aktier Sir Ratcliffe forsøger at købe, dvs at købe Glazers ud af klubben fuldstændigt.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Officielt: Garnacho forlænger kontrakten

Næste artikel

Stærk defensiv indsats sikrer tre point hjemme mod Aston Villa

ANNONCE