Ten Hag: McTominay har stået i vejen for Casemiro

Manglen på spilletid for en af sommerens store indkøb har vakt undren, men nu forklarer Erik ten Hag sit valg vedrørende Casemiro.

I slutningen af transfervinduet købte Manchester United den brasilianske midtbanespiller Casemiro for et stort millionbeløb, men indtil videre er det ikke blevet til meget spilletid for landsholdsspilleren.

Ifølge manager Erik ten Hag skyldes den begrænsede spilletid ikke manglende evner hos nyindkøbet, men at Scott McTominay har præsteret rigtig godt.

– Den dag vi købte ham, begyndte vi at vinde. Holdet har gjort det rigtig godt, så det er ikke fordi han ikke er god nok, men at McTominay har præsteret fantastisk på holdet, fortæller Erik ten Hag, der dog er sikker på at Casemiros tid nok skal komme.

– Jeg er sikker på, at han bliver vigtig for os på lang og kort sigt. Lige nu handler det om at få ham integreret på holdet på en naturlig måde.

Casemiro blev skiftet ind for netop McTominay efter en times spil  i søndagens svigende nederlag til Manchester City.

Forrige artikel

Europa League: Hvem er Omonia Nicosia?

Næste artikel

Keane kritiserer United for "respektløs" behandling af Ronaldo

ANNONCE