U18: Uafgjort i Everton

United kunne efter 1-1 i formiddagens u18-opgør i Everton, rejse hjem fra Merseyside med det ene point.

United fik dog den værst tænkelige start, da hjemmeholdet allerede efter to minutter havde bragt sig foran. Den dårlige start, rystede dog ikke de unge United-talenter, der kæmpede flot videre.

Sam Byrne havde et par store muligheder, og burde have bragt balance i regnskabet før pausen. Men ind ville bolden ikke, selv om United havde fortjent mindst at gå til pause med uafgjort.

Anden halvleg bød også på massivt United-overtog i boldbesiddelsen. Godt halvvejs i anden halvleg, lykkedes det så endelig for United at få bolden i nettet. Jack Rudge var mand for at bringe det ene point med hjem til Manchester igen.

Kampen i Everton blev spillet bag lukkede døre, så det er desværre ganske få detaljer der slipper ud fra kampen. Dog var der et glædeligt gensyn med topscorer James WIlson, der var tilbage fra skade, ligesom Joe Rothwell og Nick Ioannou også var retur fra pauser.

Dermed holder United stadig fast i toppen, efter sejren sidste weekend mod Bolton. Fulham er pt førerhold, med fem sejre i ligeså mange kampe. United er pt nummer tre. Næste opgør er om en uge, når netop Fulham gæster Carrington.

Everton u18 1 – 1 United u18

Jonny Sutherland
James Weir – Liam Grimshaw – Declan Dalley – Callum Evans
Jack Rudge – Ben Pearson – Joe Rothwell – Mats Dæhli
Andreas Pereira – Sam Byrne

Bænken:
Pierluigi Gollini, Nick Ioannou, James Wilson, Jack Barmby, Joshua Harrop.

Udskiftninger:
65′ James Wilson ind, Jack Rudge ud.
65′ Jack Barmby ind, Andreas Pereira ud.
 

Forrige artikel

Mancini: Svært at købe Rooney

Næste artikel

FA Cuppen på pubben

ANNONCE