John Murtough kan se frem til at skulle få en ny samarbejdspartner. Til sommer efterlader Andy O’Boyle nemlig sit job hos Premier Leauge, som ‘Head of Elite Performance’, for at tilslutte sig Manchester Uniteds setup som en slags vice-fodbolddirektør.
Her vil han blandt andet hjælpe Murtough med at varetage den strategiske udvikling på førsteholdet, akademiet og kvindernes førstehold. Andy O’Boyle arbejdede kortvarigt med Uniteds helt unge spillere i 2006, og er glad for at vende tilbage til Manchester.
– Jeg er meget glad for at komme tilbage til Manchester United på sådan et spændende tidspunkt for klubben, hvor førsteholdet gør sig klar på en ny start med Erik Ten Hag, siger O’Boyle og fortsætter:
– Jeg kan ikke vente på at komme i gang hos United og gøre mit, for at lave de bedste rammer for sportslig succes.
Og O’Boyles fremtidige samarbejdspartner John Murtough glæder sig også til at komme i gang.
– Vi er glade for at velkomme Andy O’Boyle tilbage til Manchester United i sådan en vigtig rolle i klubbens ledelse.
– Andy har meget erfaring med alle fodboldens ledelsesområder, fra fitness og sportsvidenskab til rekruttering og scouting.
Hos Premier League rådgav O’Boyle blandt andet klubberne omkring rekruttering, performance-analyse, medicin og ledelse af udlån.