United narrede Braga igen

Igen skulle Manchester United komme bagud før de begyndte at spille fodbold. Videre avancement blev sikret med en 3-1-sejr.

I kampens indledning var Manchester United under pres fra hjemmeholdet. Braga havde spillet de første 25 minutter, og et hovedstød fra angriberen Eder var tæt på at bringe dem i front. Stolpen hjalp dog udeholdet. 

Manchester United virkede ikke synderligt interesserede i at vende spillets gang, så første halvleg blev en halvkedelig affære med et udehold, der holdt igen, og et hjemmehold, der ikke kunne udnytte momentum. 
 
Første halvleg tikkede ud uden en reel målchance til udeholdet, der dog havde fået fodfæste i opgøret, og overtaget en del af boldbesiddelsen. 
 
Anden halvleg var kun få minutter gammel før en dårlig tilbagepasning fra Wayne Rooney satte pres på Jonny Evans for at rette op på fejlen. Nordireren gjorde ikke meget galt i forseelsen, men dommeren mente, at han ødelagde en oplagt målchance, og så blev der peget på pletten. 
 
Fra straffesparkspletten var anfører Alan stensikker.  1-0 til hjemmeholdet. 
 
Så var Manchester United tvunget til at vågne op, og imens de var igang med det, gik lyset på stadion. Efter ca. 20 minutters pause kom det dog igen, og så blev jagten på udligningen indledt. 
 
Robin van Persie blev introduceret til opgøret i stedet for Danny Welbeck med godt en halv time igen, og da var Beto i Braga-målet stadig ikke blevet testet. 
 
Manchester Uniteds første skud inden for målrammen faldt efter 80 minutters spil, og det skulle vise sig at bringe balance i regnskabet.
 
Beto fangede høns, og det gør man ikke over for van Persie. 1-1. 
 
Få minutter efter bliver Javier Hernandez sendt dybt og fik afsluttet. På riposten blev Rooney fældet, og så var det United med straffe. Rooney fik revanche fra weekendens misser, og scorede sikkert til 2-1. 
 
I kampens overtid satsede Braga det hele, og det fangede dem i omstillingen. Javier Hernandez fik den i to omgange vippet ind til slutresultat 3-1. 
Forrige artikel

Startopstillingen mod Braga

Næste artikel

Giggs stolt over respons

ANNONCE