Van der Sar roser United-målmand

Manchester Uniteds målmandslegende mener, det har hjulpet på David de Geas præstationer, at han er blevet sikkert førstevalg.

Den 22-årige spansker keeper kan godt være tilfreds med den netop overståede sæson på Old Trafford. Han har sat sig på pladsen som førstemålmand, han har været med til at vinde det engelske mesterskab, og han er kommet på årets hold i Premier League.

Mange eksperter er enige om, at han har udviklet sig gevaldigt. En af dem er Manchester Uniteds tidligere målmand, Edwin van der Sar. Den 42-årige hollænder tror, at David de Gea er blevet bedre, fordi han har fået mere tillid fra manageren.

– I den første halvdel af sæsonen, og i sidste sæson, blev der vekslet lidt mellem ham (de Gea, red.) og Anders Lindegaard, fortæller van der Sar til manutd.com.

– Men på et tidspunkt kom David tilbage, og vi holdte os til ham. Siden da er hans niveau blevet bedre, og han er blevet mere vigtig for holdet. Det har været godt for hans præstationer og for hans selvtillid.

David de Gea kom til Manchester United i 2011 som afløser for netop Edwin van der Sar. Han har indtil videre spillet 80 kampe for “de røde djævle”.

Forrige artikel

Arsenal og Monaco følger Nani

Næste artikel

Espn: United og Barca i dialog om Fabregas

ANNONCE