Van Nistelrooy: Køb Cavani eller Falcao

Den tidligere United-topscorer Ruud van Nistelrooy har et godt råd klar til David Moyes. Køb en dygtig angriber, eksempelvis Edinson Cavani eller Radamel Falcao.

Manchester United er ikke i gang med en særlig vellykket sæson lige nu, men det er naturligt. De er i gang med at opbygge et nyt hold, og derfor skal David Moyes have tid. Det mener i hvert fald den tidligere topscorer Ruud van Nistelrooy.

– Det værste udfald i denne sæson vil være, hvis de ikke vinder et træfe, men målet er at bygge et hold for fremtiden. Et hold, som kan vinde Champions League og Premier League. Det er en ny tid, siger hollænderen til Canal +.

I opbygningen af det nye hold ville det være en perfekt tilføjelse, hvis klubben anskaffede sig en ny angriber. Selvom Robin van Persie og Wayne Rooney allerede er der til at score mål, ville det hjælpe med en mere, mener van Nistelrooy, som siger om Edinson Cavani:

– Han er en rigtig god spiller. Han kan blive en fremragende tilføjelse. Men han er lige skiftet til et rigtig godt hold, og han vil ikke være billig. Falcao er en anden mulighed, endnu en ren nummer ni til at score mål, siger han. 

– United har allerede Robin van Persie og Rooney oppe foran, men jeg mener, at holdet har brug for mere end to topangribere i truppen. De har Nani og Valencia, som kan lægge gode indlæg, og endnu en dygtig målscorer, som kan lave 25-30 mål om året, kan hjælpe dem med at være i toppen af Premier League igen.

Forrige artikel

Petrucci vil lånes ud igen

Næste artikel

Barca-fans strømmer til Old Trafford

ANNONCE