Varela: Jeg er lykkelig

Manchester Uniteds nyerhvervelse fra Uruguay glæder sig over skiftet til Old Trafford.

Guilermo Varela blev sommerens første køb for Manchester United. Den 20-årige back satte i dag sin signatur på en femårig aftale med “de røde djævle”, og han var ikke overraskende godt tilfreds.

– Jeg er meget glad for at være blevet en del af den her klub. Det er et af de bedste hold i verden, udtalte Varela til manutd.com.

– Som alle ved, er det her en kæmpe klub, der har vundet alt. Jeg håber, det fortsætter.

Varela snakker ikke engelsk endnu, så han glæder sig over, der er nogle spansktalende spillere på holdet.

– Det vil helt sikkert hjælpe mig til at falde til, udtaler urguayaneren.

Guilermo Varela kan blive den 11. sydamerikanske spiller, der får debut for Manchester United.

 

 

Forrige artikel

Kagawa vil efterligne Rooney

Næste artikel

Madrid-præsident: Ronaldo ender karrieren her

ANNONCE