Borussia Dortmund fik onsdag d. 13. marts 2o23 returbesøg af den hollandske storklub PSV Eindhoven. Med en aggregat-score på 1-1, var der lagt op til et ligeværdigt og vigtigt opgør på Signal Iduna Park. De gultrøjede endte med at hive en 2-0 sejr hjem, og er derfor videre til kvartfinalerne ved dette års Champions League.
Efter blot 3 minutters spilletid sikrede Manchester United kantspiller Jadon Sancho hjemmeholdets føring. Det gjorde han med en velplaceret og koldblodig bold forbi Walter Benitez. Sancho har nu scoret 4 mål og lavet 3 assists i hans seneste 7 CL-hjemmebanekampe for Dortmund.
Gårsdagens mål tæller englænderens 2. mål siden hans tilbagevenden til den tyske storklub i januar. Til trods for at han måtte forlade banen i 2. halvleg grundet noget, der lignede en mindre skade, blev hans præstation hædret som Champions League-kampens officielle Player of the Match.
Vis dette opslag på Instagram
Du kan se Manchester United-stjernens flotte mål her:
Sanchos nuværende kontrakt i United strækker sig indtil sommeren 2026, men flere medier hævder, at englænderen ikke ser sig retur til De Røde Djævle.
At han spiller for Dortmund og gør det godt er dejligt for ham. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på om det hele er fordi han vil “give igen” mod Ten Hag? Hans motivation for at spille er helt slukket og håber han gør det så godt i Dortmund at de vil købe ham tilbage eller der er andre der vil betale for ham. Vil langt hellere have ydmyge engageret spillere som Pellistri tilbage.
Noget taler ihvertfald for at den gode Sancho har svært ved at indordne sig, og acceptere sin plads i et hierarki.
Jeg er fuldstændig enig med dig Rasmus. Ser langt langt hellere ydmyge dedikerede spillere blive tildelt den ære at spille for Manchester United.
Talent og fortidige meritter bliver ligegyldigheder hvis attituden er elendig.
Efter min bedste overbevisning er det gift for en sund sportslig kultur, hvis man tolererer den attitude. Vi har haft alt for mange af den slags spillere. Har vi ikke nærmest været europamestre i at samle på elendige attituder de sidste 10 år? I stærk kontrast til bysbørnene, desværre.
Mourinho kaldte Pogba et virus i omklædningsrummet. Kort efter sparkede man Mourinho på porten. Pogba blev. Man strakte sig endda langt i forsøget på at forlænge hans tid i klubben.
En ros til Ten Haag skal være at han er den træner siden Ferguson der efter min mening har haft bedst succes med at sætte sig igennem overfor spillere der mente at det var dem der bestemte.
Jeg er uenig vedr Sancho, tror desværre den unge mand har nogle mentale udfordringer og har brug for tryghed og tillid fra sin manager, det får han tilsyneladende i Dortmund og kan så åbenbart præstere på et højt niveau.
EtH ryger forhåbentlig ud af klappen når sæsonen er slut og derfor bør klubben give Sancho en ny mulighed fir at vise sit værd, selvfølgelig uden forudsætning af at han indordner sig reglerne.
EtH har ihvertfald vist mig at han er utroværdig, måden Antony har fået alt for lang snor siger mig at EtH i bedste fald famler og i værste fald bare ikke har de rigtige fornemmelser omkring spillerhåndtering.
Det giver uro i truppen desværre.
Thomas. Til en afveksling er vi komplet uenige. Skønt.
Synes det er stærkt trænerarbejde af Ten Haag at han statuerer det eksempel. Og det eneste rigtige at gøre.
Strengt sat op står vi med en middelmådig spiller der leverer det stykke arbejde i holdets tjeneste som han bliver bedt om. Overfor det store talent med de store evner, som ikke er indstillet på at udfylde sin tildelte rolle i en kollektiv taktik.
Jeg synes det eneste rigtige er at belønne spilleren der kæmper i holdets tjeneste og arbejder i den retning træneren har bestemt. Antony forkludrer sine angrebsmuligheder, det kan vi alle se. Men man kan helt og aldeles regne med ham i pressspillet og opdækningen. Han giver alt hvad han kan mønstre. Altid.
Mener det var oppe i Newcastle i vinters at Ten Haag havde et af sine sjældne verbale udfald. Imod Martial, som ikke orkede at deltage i pressspillet. Rashford blev flået ud i samme kamp, hvor Livramento simpelthen løb lige forbi ham hele første halvleg igennem. Rashford var, må man forstå, for mobset og frustreret til at hjælpe sine holdkammerater med at forsvare, fordi hans egne driblinger ikke lykkedes.
Når dét er indstillingen dine angrebsspillere ligger for dagen, så mener jeg at det er af stor vigtighed at belønne spillere som Anthony og Højlund. Give incitament til at ligge en arbejdsindsats. Nabo-ros kalder man vist den form for pædagogik i børnehaver.
Læste et længere interview med den gode Kasper Hjulmand for nogle år tilbage. Angående fortrydelser i karrieren, nævnte han en episode han havde haft tilbage i FC Nordsjælland. En situation hvor han havde haft nogle disciplinære problemer med holdets helt store stjerne på daværende tidspunkt. Jeg husker ikke navnet.
Men denne uge var det simpelthen gået for langt. Jeg husker ikke præcist hvad det drejede sig om. Det var ikke at han var gået i klinch med træneren på de sociale medier, dog. Muligvis noget med at komme for sent til træninger og den slags. Hvorom alting er, så havde han for alvor krydset grænsen.
De havde en vigtig kamp samme søndag og Hjulmand var i et dilemma over hvorvidt han skulle spille sin stjerne eller bænke ham. Han endte med at spille stjernen. Og som Hjulmand forklarede; på kort sigt gav beslutningen afkast. Stjernespilleren afgjorde kampen til Nordsjællands fordel. Efter kampen stod det alligevel klart for Hjulmand at det havde været den forkerte beslutning. Prisen havde simpelthen været for høj, med det længere sigte på. Det skabte utilfredshed i truppen og var ikke fordrende for den kollektive holdånd. Så den beslutning var, sagde han, en af hans store fejltagelser i Nordsjælland-tiden.
Jeg mener at Hjulmands fortælling er overførbar til vores situation. Det er ikke at sige at mit forslag til fremgangsmåde nødvendigvis er det mest gunstige for vores nuværende situation. Men det siger mig alligevel at mit ræsonnement da har gang på jord, i et eller andet omfang.
Jeg forstår dine argumenter og deler dem til dels langt hen af vejen, og der ER stærkt manager arbejde af EtH når han sætter holdet over individuelle spillere, jer tænker jeg især på Ronaldo håndteringen, hvilket var en absolut nødvendighed.
Men jeg er nødt til at påpege at Sancho jo ikke havde/har samme status i klubben som legenden og der tidligere har været udfordringer med Sanchos mentale helbred og fysiske form om jeg så må sige, bl.a med hans “genoptræningsophold” i Holland in mente.
Ikke alle spillere er lige stærke psykisk så der skal være forskellige måder at adressere dette på.
Og jeg mener at Sancho var et “let offer” at sætte “på plads”
Og når EtH skal bedømmes på truphåndtering så er det i mine øjne også nødvendigt at se på hvor lang snor nogle spillere for fremfor andre
Her er især Antony i øjenfaldende, nu er det jo også EtHs eget indkøb og derfor vil han jo gerne se Antony lykkes i klubben.
Men sådanne situationer kan bestemt også skabe problemer i truppen på sigt
Jeg medgiver at dine pointer vedr Antonys arbejdsindsats og rate er upåklagelig og ligeså er han ikke bleg for at arbejde defensivt, modsat f.eks Rashford som tit og ofte er for let at komme forbi og hvor der er længere imellem de lange nødvendig tilbageløb
Sidst men ikke mindst er jeg også stærk tilhængere sf tilgivelse og at give en ny chance og det mener godt Sancho kunne få her, forøvrigt også Greenwood som hat været lagt på is længe nok nu.
Unge mennesker laver også fejl selvom de er mangemillionære allerede, og klubben har en forhistorie om at tage ansvar og tilgive, husk King Cantona.😎
Ps: Dejligt med debat og uenighed så længe det er med respekt for hinandens holdninger.
GGMU