Taktisk analyse: United tillader mange afslutninger, men bliver det farligt?

Det har ikke været vanskeligt for Manchester Uniteds modstandere at komme til afslutninger i denne sæson. De røde djævle har indkasseret 467 afslutninger mod sig i 28 Premier League-kampe i denne sæson. Det svarer til lidt under 17 afslutninger per kamp. Kun Sheffield United præsterer dårligere på det parameter.

Lørdagens kamp mod Everton var ingen undtagelse, da Sean Dyches mandskab kom frem til hele 23 afslutninger. Holdet fra den blå del af Liverpool formåede dog ikke at score i opgøret.

André Onana noterede sig derfor for sit ottende clean sheet i Premier League i denne sæson, hvilket er en anelse paradoksalt, når Uniteds mål tilsyneladende er et skydetelt.

Erik ten Hag forklarer det med, at hans mandskab forsvarer sig dybt og kun indkasserer chancer af lav kvalitet. Men er det sandt? Det undersøger vi i denne taktiske analyse.

Hvor falder modstanderens afslutninger?

På trods af Evertons mange afslutninger i lørdagens kamp, lå deres xG (forventede mål) kun på 1,26. Så hvilke afslutninger tillod United imod sig i opgøret?

Vi har analyseret 18 af de situationer, som førte til afslutninger i lørdagens kamp. Vi har kigget på, hvilket område af banen afslutningen falder, samt hvordan United var positioneret i de situationer.

Fordelingen ser således ud: 

Afslutninger i feltet: 8
Afslutninger på kanten af feltet: 8
Afslutninger uden for feltet: 2

Otte afslutninger inde i feltet lyder måske en smule foruroligende. Men kigger man nærmere på situationerne, er det de færreste af afslutningerne, hvor der er tale om reelle åbne målchancer.

To situationer, hvor Abdoulaye Doucouré fra Everton kommer til afslutninger inde i Uniteds felt.

Som de to ovenstående eksempler viser, er flere af Evertons afslutninger i feltet ikke oplagte scoringsmuligheder. De falder enten fra en spids vinkel eller mod et United-mandskab, som er faldet tæt ind under Onanas mål. Selvom Everton kommer tæt på målet, er United altså “godt” beskyttet.

Samme billede tegner sig, når man ser nærmere på to af Evertons største chancer i opgøret.

Dwight McNeil kommer til en afslutning i Uniteds felt efter et boldtab i Uniteds opbygningsspil i slutningen af første halvleg.

I slutningen af anden halvleg kommer Dobbin frem til en farlig situation, efter at et indlæg bliver headet på tværs.

De to ovenstående sekvenser viser dog, at selv på Evertons “store” chancer er hverken McNeil eller Dobin alene med Onana i målet.

En kalkuleret risiko?

Forklaringen på de mange afslutninger af lav kvalitet imod Onanas mål er, at United er meget opmærksomme på at beskytte feltet. Det var også tydeligt i kampen mod bysbørnene fra Manchester City sidste weekend.

Holdet falder tidligt ind i feltet, og der efterlades derfor næsten ingen bagrum til modstanderen. Derudover er særligt Casemiro opmærksom på at følge løb ind i feltet. Nedenstående eksempel fra kampen viser netop dette.

De fire bagerste spiller samt Casemiro forsvarer dybt inde i feltet. United er afventende og er meget opmærksomme på ikke at efterlade rum bag organisationen.

Den tilgang betyder også, at feltet ofte er overbemandet, hvilket kun efterlader plads på kanten og siden af feltet. Det er en af årsagerne til, at United indkasserer så mange afslutninger fra feltkanten.

Det lader dog til at være en kalkuleret risiko, som Erik ten Hag løber. Det understøttes af, at han også udtalte efter lørdagens kamp, at mange af Uniteds spillere er komfortable med at stå lavt.

Hvordan skaber Everton chancer?

Det er også interessant at kigge på, om Evertons afslutninger kommer gennem det etablerede spil, i kraft af boldtab eller via dødbolde. Det giver en indikation af, om afslutningerne er et resultat af Uniteds defensive struktur, eller om personlige fejl er årsagen.

Her ser fordelingen således ud:

Etableret spil: 6
Boldtab: 8
Dødbolde: 4

Næsten alle afslutninger, som falder efter et etableret Everton-angreb, er ufarlige. Der er tale om afslutninger på kanten eller uden for feltet. Disse afslutninger bliver enten blokeret eller håndteret sikkert af Onana.

Læg mærke til, hvor smalt Uniteds organisation står. Det inviterer også til en del indlæg. Her er Evans og Varane specialister, og derfor blev indlæg sjældent en trussel.

De farlige afslutninger kommer hovedsagligt på baggrund af boldtab fra United-spillerne eller via dødbolde. Den føromtalte situation, hvor McNeil kommer til en afslutning i feltet, opstår som sagt på grund af et boldtab.

Derudover kommer Everton frem til et par lige-ved-og-næsten-situationer. Det sker i forbindelse med dødbolde.

Evertons Onana får næsten tæmmet bolden til en afslutning efter en dødbold. Uniteds Onana kaster sig dog heroisk ud i bolden og redder sine holdkammerater.

Dette har desværre været en tendens hele sæsonen. United forsvarer sig dårligt imod dødbolde. Man har det tredjehøjeste forventede antal mål imod sig direkte fra dødbolde (SP xG). Uniteds modstandere er sammenlagt kommet frem til 12,28 forventede mål via dødbolde i denne sæson, viser tal fra Opta.

Erik ten Hag har ret – men er det holdbart?

United tillader mange afslutninger imod sig. Det er indiskutabelt. Men er det problem? Det er en lidt anden snak.

Man kan konkludere, at Erik ten Hags United-mandskab i stort omfang tillader modstanderen at komme på skudhold. Dog tillader United-holdet, hvis man kigger på kampen mod Everton, ikke mange åbne målchancer i det etablerede spil.

Omvendt bliver Everton i lørdagens kamp farlige, fordi United taber bolden på uhensigtmæssige steder på banen, og fordi man har vanskeligt ved at forsvare defensive dødbolde.

Det er derfor ikke helt ude i hampen, når Erik ten Hag siger, at man indkasserer skud af lav kvalitet. Men tilgangen er ikke holdbar i længden, og man er nok ikke interesseret i at tildele Szobozlai alt for mange afslutninger på kanten af feltet, når Liverpool gæster Old Trafford på søndag.