Weghorst efter første United-mål: En fantastisk aften

Hollandske Wout Weghorst scorede her til aften sit første Manchester United-mål i de rødes djævles 3-0-sejr på udebane mod Nottingham Forest.

Det var en fornøjet Wout Weghorst, som stillede op til interview efter aftenens Carabao Cup-sejr over Nottingham Forest. Den lange hollandske hyl havde også stor del i sejren, da han med et rigtig angribermål sørgede for, at de gæsterne kunne gå til pause med en komfortabel 2-0-føring.

– En fantastisk aften for os. Et stort resultat og selvfølgelig har vi efter denne kamp en god chance for at nå finalen, sagde den tidligere Burnley-spiller efter kampen.

– Vi startede godt og scorede et godt mål, men vi havde ikke kontrollen, vi gerne ville have. Vi var heldige, at deres mål blev annulleret, og at vi scorede til 2-0 inden pausen.

Netop det andet mål blev scoret af hollænderen selv, som forklarer, at han altid leder efter mål.

– Det er altid specielt, og du vil gerne score mål. Man foretrækker at få den første så hurtigt som muligt, så jeg var meget glad. Det gav os også en god fornemmelse i halvlegen.

– Vi var ikke tilfredse med måden, vi spillede på i første halvleg, vi ville have mere kontrol. Det var noget, vi gjorde i anden halvleg, og det blev endnu bedre, da vi scorede til 3-0.

3 kommentarer
  1. Bliver spændende at se, når Burnley formentlig rykker op i PL igen, om de så vil beholde Wout…

  2. Med hans størrelse mangler han stadig at overbevise mig om hans styrke i luftspillet – Licha gør ham nærmest til skamme.
    Dog, fint at han får taget hul på scoringen.

  3. Helt enig med Mark

    Weghorst skal kunne dominere i luftspillet med den højde han har, der mangler han at overbevise, men på den anden side når United er det hold i Premier League med færrest indlæg er det heller ikke nemt.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Martínez: Vi kontrollerede kampen

Næste artikel

Erik ten Hag: Vi var tæt på at lukke dem ind i kampen igen

ANNONCE