Blog: Premier League starter først rigtigt i aften – og jeg glæder mig!

En blond nordmand scorede et par gange fredag aften. Så var der en London-klub i aktion lørdag – I ved, dem der var tæt på at være tæt på at vinde Premier League sidste sæson. Liverpool og Chelsea spillede en tempofyldt frem og tilbage-kamp søndag. Og det er alt sammen fint. Mandag aften er det Manchester United. På Old Trafford. Premier League starter.

Og selvom jeg efterhånden har mistet meget for fodbold på absolut topniveau, kan jeg godt mærke, der er en barnlig spænding, der banker på. Og hvor dejligt er det ikke lige? Jeg tog endda mig selv i at finde Caicedo-sagaen underholdende. Og selvom beløbene, der omgærder spillere på det niveau, får alt til vende sig i mig, er jeg også nået et punkt, hvor jeg må indfinde mig med, at jeg ikke kan gøre spor ved det, og så kan jeg lige så godt forsøge at nyde turen. Og det er så på den måde, det går, at kapitalismen vinder – men det er en anden snak.

Nå, men, Manchester United i aktion igen. Det ugentlige pejlemærke som jeg distinkt forsøger at planlægge resten af weekendens (i moderne fodbold er det efterhånden også de fleste midt-uger) aktiviteter uden om. Hvis sidste sæsons udvikling af holdet fortsættes, er der god grund til at glæde sig. Ja, det kan godt være, at Manchester City render med det hele igen, og at det måske er Arsenal, der kommer tættest på dem, men der er også noget, der kan pege på, at United kan lege med. Hvis tingene går godt.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så underholdt over United, som jeg var ved flere tilfælde i sidste sæson. Der var en plan både kollektivt men også for den enkelte spiller. Og i enkelte kampe var der et niveau, som er virkelig lovende. Læg dertil at der i sommerens vindue er blevet hentet i al fald to spillere – Onana og Mount – som i mine øjne er bedre end dem, de erstatter (undskyld, Christian Eriksen), og hvor man kan se, at der er en plan med det, de skal tilføre.

Der er stadig mangler, og især tror jeg, at Erik ten Hag gerne vil have et større udvalg af spillere i forsvaret og den bagerste del af midtbanen, som er i stand til at spille/føre bolden frem. På den måde kan Mount og kaptajn Bruno fokusere deres kræfter på at sætte de andre i scene på den sidste tredjedel af banen. Der resterer imidlertid stadig to ugers tid af transfervinduet, og der går troværdige rygter om, at United vil hente to mere ind i Amrabat og Pavard, som begge er spillere, der kan være med til at løse førnævnte problem. Så lad os se.

Og fik jeg nævnt, hvor meget jeg glæder mig til at se Andre Onana i målet? Jeg er helt overbevist om, at han betyder, United spiller på en mere seværdig måde end tidligere. Og med al respekt for, hvad David de Gea har leveret i United, så er det på tide med en målmand, der kan hjælpe holdet i boldbesiddelsen. Og også være med til stoppe modstandernes angreb, før de bliver farlige.

Så er der et spørgsmål omkring det vigtigste i spillet: målene. Alle der fulgte med i Premier League ville sige, at Uniteds første, andet og tredje problem er, at de mangler en, der kan score dem. Til den mission har klubben hentet Rasmus Højlund (det bliver sjovt at høre forskellige udtaler af det navn) ind. Beløbet er til den høje side, det behøver vi ikke diskutere.

Og det er også helt fair, at der er nogle, der stiller sig tvivlende overfor, om danskeren kan løfte den store opgave, han har fået. Det første, jeg bemærker, er, at der ikke er nogen tvivl om, han er United-fan, og at det her har været hans drøm, siden første gang han sparkede til en bold og så den suse ind i målet. Mennesker, der får deres drømme til at gå i opfyldelse, kan jeg kun støtte op om.

Derudover har vi i Danmark været så heldige, at vi har fulgt lidt med, når Højlund har været i aktion på landsholdet. Og min oplevelse af angriberen er, at han er ydmyg og arbejdsom. Han virker til bare gerne at ville være bedre og – selvfølgelig – score en masse mål. Det kan jeg naturligvis også kun støtte op om. Men jeg er helt med på, at han er usleben, og måske, måske ikke kommer til kort. Jeg glæder mig bare til at følge med i det, for det kunne være SÅ fedt, hvis han får succes.

Jeg glæder mig til at følge Rasmus Højlund i den røde trøje, og så glæder jeg mig til at se Manchester United forsøge at bygge ovenpå det, de leverede sidste sæson. Kan de det, så synes jeg, det er fair at være optimistisk for den sæson, som bliver sparket i gang i aften.

Til slut kommer lige en af yndlingsdisciplinerne forud for premieren. En lille håndfuld forudsigelser:

Placering: 3

Antal point: 81

Topscorer: Rashford (19 mål)

Flest assist: Bruno

Flest kort: Casemiro (arg, den er nem)