(MB Media/Getty Images)
Rúben Amorim fik sat proppen i, efter et par skuffende resultater i sidste uge. Der var ikke en problemfri aften i Tjekkiet, hvor United ikke mødte op i første halvleg. Det var først, da indskifterne kom på banen, at tandhjulene begyndte at dreje. Og når ja, Rasmus Højlund stemplede også ind med to scoringer.
Men hvilke erfaringer har vi så gjort os på bagkant af gårsdagens sejr?
Højlund er vores farligste spydspids, mens de andre skal slibes
Danskeren har fået luft under vingerne under Amorim. Højlund tæller med sine fem mål og ene oplæg en målinvolvering hvert 56. minut. Det er decideret fremragende, og forhåbentligt kan have få lov til at flyve videre.
Men med øje for trænerens rotationsvaner er alternativerne bekymrende. Rashford er en skygge af skyggen af sig selv, mere om det længere nede. Joshua Zirkzee viste gode takter mod Everton, men har brugt meget af sæsonen på at forsinke omstillinger og miste bolden. I går var ingen undtagelse. Jeg er ikke villig til at taberdømme hollænderen, men troen på ham er i frit fald.
Det er selvsagt en fryd at se en dannebrogsrepræsentant folde sig ud for hjerteklubben, men det er mindst lige så bekymrende, hvor mangelfuld konkurrencen på 9’eren er.
Kaptajnen er kreatør
En presserende udfordring i gårsdagens kamp var Uniteds midtbaneduo i første halvleg. Ja, banen var dårlig, men det undskylder ikke fraværende kontrol i små 60 minutter af kampen.
I min optik bør hverken Casemiro eller Bruno Fernandes være at finde i holdets hjerte under Amorim. Efter indskiftningerne af Mount og Ugarte stod det klart, hvor afgørende det er at have løbestærke arbejdsheste på midten. Og ja, vores magnifico besidder begge egenskaber, men hans kreative kundskaber fængsles, når han spiller på 8’eren.
Kaptajnen skal efter min mening benytte sine ben i den forreste preskæde, og så skal han kunne spille mere frit i boldbesiddelse. Det så vi nemlig i anden halvleg, hvor han lyste op.
Fra lokal helt til skurk
Jeg havde valget mellem to syndebukke efter gårsdagens opgør; André Onana og Marcus Rashford. Jeg er gået med sidstnævnte, da hans præstation i går endnu en gang skar i hjertet.
Boldtab. Rysten-på-hovedet. Manglende fight.
Ord, der alle beskriver Rashfords præstation i går. Ikke bare i går, men adskillige tilfælde det seneste lange styk tid. Av, hvor gør det ondt at se en af holdets helt store helte blive forvandlet til en skurk. Han ligner en, der har brug for en pause. Og så håber jeg inderligt, at manden, der har viet 20 år af sit liv til Manchester United, kan genfinde formen og ilden under Amorim.
Hold k… hvor er jeg træt af, at se Rashford få den ene chance efter den anden – Deeney siger det meget rammene i et interview…”United har skabt den her person ved at blive ved med at belønne elendig opførsel og dårlige præstationer med kæmpemæssige, ufortjente kontrakter”.
Han er så træls at se på – Mit juleønske er, at Rashford bliver solgt eller sat af, og fremadrettet højest er ind-skifter eller backup….