I de sidste fire kampe i Premier League, har United gået fra banen uden at have lukket mål ind. Netop det at være i stand til at holde nullet i denne periode af sæsonen, er særdeles vigtigt mener Rafael da Silva.
“Det er vigtigt at holde clean sheet, da vi ved at holde dem fra at score selv vil få lettere ved at vinde jo. Hvis de (Blackburn, red) var kommet foran forleden dag, ville det blive sværere for vores angribere”, siger Rafael til Skysport.
Rafael har selv spillet sig ind som højreback den seneste måneds tid, efter en sæson der har været meget præget af svingende spil og skader for den unge brasilianer. Men noget tyder på, at han har ramt formen på rette tid.
Roser til de Gea og Valencia
En del af æren for at det er lykkedes United at holde målet rent de sidste fire kampe i ligaen er, at forsvaret er blevet mere stabilt og at de Gea i målet har fundet sig bedre til rette i klubben og i England. Noget Rafael har bemærket.
“Han er topklasse. Han er ung, og forbedrer sig hele tiden. Jeg tror han kan blive helt fantastisk”, siger Rafael om David de Gea.
Desuden er Rafael da Silva glad for samarbejdet på højrekanten med Antonio Valencia. De to spillere har fundet rytmen og er vigtige i Uniteds spil, både defensivt og offensivt.
“Antonio er bare super. Han spiller meget naturligt, og bliver ved og ved. Han bliver bedre og bedre for hver kamp”, siger Rafael.