Optakt: Manchester United – Aston Villa

Sir Alex Ferguson forlanger sejre på Old Trafford i de resterende tre hjemmekampe, og skulle det lykkes, så ser det yderst fornuftigt ud for de…

Sir Alex Ferguson forlanger sejre på Old Trafford i de resterende tre hjemmekampe, og skulle det lykkes, så ser det yderst fornuftigt ud for de forsvarende mestre, der dermed har sikret sig trofæet, hvis ikke de taber ude både til Manchester City og Sunderland, og City selvfølgelig går ubesejrede igennem de sidste fem kampe.

Aston Villa har seks point ned til nedrykningsstregen, og kan derfor ikke føle sig sikre endnu. The Villans er den klub i rækken, der har spillet klart flest uafgjorte kampe (14), og hele ni af dem har udspillet sig på udebane. De har dog kun tre sejre på farten i indeværende sæson, der i det hele taget har været skuffende for Birmingham-klubben.

Af de sidste ti indbyrdes opgør har Manchester United vundet otte. Aston Villa har vundet en enkelt, men det var til gengæld på Old Trafford.

Manchester United har ingen friske skader. Michael Owen nærmer sig comeback, og Sir Alex Ferguson har forsikret, at Paul Scholes har en plads i startopstillingen.

Alex McLeish har større problemer med skader i øjeblikket. Han mangler Richard Dunne, Ciaran Clark, Stilian Petrov, Darren Bent og Fabian Delph, mens det usikkert om Marc Albrighton, Chris Herd og Stephen Warnock når at blive klar.

 

Skribentens bud på kampens udfald

Manchester United slår tilbage med en solid 2-0-sejr.

 

Mulig startopstilling

De Gea

Rafael – Ferdinand – Evans – Evra

Valencia – Carrick – Scholes – Nani

Rooney – Welbeck

 

Seneste kampe

Indbyrdes

03/12-2011 Aston Villa 0 – 1 United (PL)

01/02-2011 United 3 – 1 Aston Villa (PL)

13/11-2010 Aston Villa 2 – 2 United (PL)

28/02-2010 Aston Villa 1 – 2 United (CC)

10/02-2010 Aston Villa 1 – 1 United (PL)

 

Manchester United

11/04-2012 Wigan 1 – 0 United (PL)

08/04-2012 United 2 – 0 QPR (PL)

02/04-2012 Blackburn 0 – 2 United (PL)

26/03-2012 United 1 – 0 Fulham (PL)

18/03-2012 Wolves 0 – 5 United (PL)

 

Aston Villa

09/04-2012 Villa 1 – 1 Stoke (PL)

07/04-2012 Liverpool 1 – 1 Villa (PL)

31/03-2012 Villa 2 – 4 Chelsea (PL)

24/03-2012 Arsenal 3 – 0 Villa (PL)

10/03-2012 Villa 1 – 0 Fulham (PL)

 

Historie

Kampe: 177

United-sejre: 90

Villa-sejre: 49

Uafgjorte: 38

 

Odds

United: 1,22

Uafgjort: 6,30

Villa: 12,30

 

Tv

Søndag d. 15. april kl. 17:00 på 6’eren

Forrige artikel

Scholes tilbage mod Villa

Næste artikel

Fergie: Meget vigtig søndag

ANNONCE