Fergie kender titelræset og klovnen Benítez

Før kampen mod Wigan Athletic i onsdag var Manchester United med Sir Alex Ferguson i spidsen otte point foran nummer to i Premier League, Manchester City…

Før kampen mod Wigan Athletic i onsdag var Manchester United med Sir Alex Ferguson i spidsen otte point foran nummer to i Premier League, Manchester City. Men Wigan vandt overraskende over United for første gang i klubbens historie. Det betød, at Uniteds forspring blev reduceret til fem point, fordi City samtidig vandt over West Bromvich Albion.

Men Uniteds manager, Sir Alex Ferguson, går ikke i panik af den grund, fordi han før har stået i en række afgørende titelræs om det engelske mesterskab.

Reaktionen er den vigtige
I 2008/2009-sæsonen kæmpede Manchester United med Liverpool om at vinde Premier League, og da Liverpool slog United 1-4 på Old Trafford i marts, troede nogle måske, at Liverpool havde overtaget i mesterskabskampen mod United. Ikke mindst Liverpools daværende træner, Rafael Benítez, var selvsikker i medierne.

Men det er ikke en fejl Ferguson vil begå, for det endte som bekendt med, at United slukkede Liverpools mesterskabsdrømme og sluttede fire point foran Liverpool, da sæsonen var ovre.

Benítez er en klovn
“Du vil altid støde ind i uforudsigeligheder. men det er hvordan, du reagerer på dem, der er vigtigt,” siger Sir Alex Ferguson ifølge The Guardian.

“Jeg kan huske for et par år siden, da Liverpool slog os 1-4 på Old Trafford. Det geni, Benítez, sagde, at de havde planlagt at vinde over os ved at spille med lange bolde. Kan du huske det? Klovn,” siger Ferguson, som har haft flere episoder med Benítez, da spanieren var manager for Liverpool.

Forrige artikel

Fabio ryger på lån

Næste artikel

Spurs jagter United-talent

ANNONCE