Guardiola forsvarer sin taktik forud for derby

Manchester Citys manager, Pep Guardiola, blev op til aftenens Manchester-derby i EFL-Cuppen spurgt ind til holdets brug af professionelle frispark. Noget som blandt andet Ole Gunnar Solskjær har argumenteret for, at de benytter sig en del af i den blå del af Manchester.

Guardiola insisterede på, at han ikke har tid til at træne sine spillere til bevidst at lave frispark på modstanderne, da han blev spurgt ind til dette forud for Manchester-derbyet i aften. Sådan skriver Manchestereveningnews.

Solskjær har rejst spørgsmålet for anden gang på tre Manchester-derbies, mens José Mourinho, Jurgen Klopp og andre også tidligere har fremhævet det.

– Som jeg har sagt så mange gange, da jeg var i Barcelona og også her. Jeg har aldrig i mit liv haft et møde med en spiller for at tale om at lave professionelle frispark, fortæller Guardiola blandt andet i det interview, som MEN har bragt.

– Det er simpelt. Når du mister bolden, er du nødt til at lave en utroligt hurtig overgang. Nogle gange kommer du for sent og i det sekund, laver du fejlen. Hvis folk bedømmer, at vores taktik er at begå frispark, er det deres problem, ikke vores. 

– Jeg træner ikke tacklinger, og jeg træner ikke professionelle frispark. Der er mange ting at gøre for at forbedre et hold, og at tænke på det der (professionelle frispark, red.) ville være spild af tid.

Guardiola har tidligere på ugen været ude at påpege, at Solskjær har brug for tid. Ifølge spanieren er det tydeligt at se, at United er begyndt at spille, som Solskjær gerne vil have det.

United og City krydser klinger i aften klokken 21. Kampen spilles på Old Trafford.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær: Ferguson er større end Guardiola

Næste artikel

James: Jeg har spillet flere kampe end jeg turde drømme om

ANNONCE