Fra 1.-24. december udkommer OldTrafford.dk med en ny låge i vores julekalender, der handler om de gode fortællinger. Temaet er nemlig “bedste United-minde”. Herunder åbner du låge nr. 21 af vores julekalender.
Manchester United tog allerede i 5. spillerunde af Premier League-sæsonen 2010/2011 imod ærkerivalerne fra Liverpool hjemme på Old Trafford.
Dette var en kamp, som Morten Bruun var på stadion for at kommentere.
Morten Bruun kommenterede dengang for tv-kanalen “6’eren”, og han havde sin kollega Peter Piil med i kommentatorboksen.
Manchester United vs. Liverpool er en kæmpe kamp!
Det er det i dag, og det var det dengang, men alligevel beskriver Morten den daværende magtbalance som i 100 % Uniteds favør. Kampen spilles blot to år efter, at United har vundet Champions League, og mesterskabet i denne sæson går også til United. Morten beskriver Liverpool som en “sleeping giant” med stor historie, men som ikke præsterede som det Liverpool-hold, de fleste kender til i dag.
Noget af det største for en United-fan er at opleve holdet på “Drømmenes Teater”. Den oplevelse fik Morten Bruun lov til at nyde ad flere omgange, da han i en periode jævnligt var i England for at kommentere Premier League – ofte et par gange om måneden.
Jeg spørger Morten ind til hans største øjeblik som United-fan, og da han modtog beskeden, var han ikke i tvivl.
– Dimitar Berbatovs hattrick mod Liverpool i 2010. Jeg har været til mange tætte kampe på Old Trafford, men her gik stadion fuldkommen bananas. Lige siden har jeg diskuteret med mig selv, hvilket af Berbatovs mål jeg synes bedst om. Det vidunderlige saksesparksmål til 2-0 eller det majestætiske hovedstødsmål til slutresultatet 3-2, hvor han ødelægger Jamie Carragher i en luftduel. Dimitar Berbatov var jo en omdiskuteret bevægelsesøkonom, men den dag var han on fire. Det var en formidabel eftermiddag på Old Trafford. Jeg glemmer det aldrig.
Kampen startede søndag d. 19. september kl. 13.30 lokal tid, og når Morten Bruun dækker tidligere kampe i Premier League, drager han mod England dagen inden kampen skal spilles.
Kampdag
Jeg spørger Morten ind til stemningen på Old Trafford. Jeg som ung United-fan kan kun forestille mig, hvordan stadion må sitre frem mod kampene mod Liverpool, men Morten nævner faktisk, at de yngre United-fans skal huske på, at stemningen på Old Trafford dengang ikke var noget særligt. Det var hverdagsbegivenheder, når hold som Everton, Newcastle og Tottenham kom på besøg, fordi United altid vandt de kampe.
Morten beskriver den generelle stemning på Old Trafford dengang som “magelig og mæt”. Den stemning kan være svær at forestille sig i dag!
Dog var denne kamp bare noget særligt. Derbyfornemmelsen var til at tage og føle på, siger Morten.
Men det, der gør, at netop dette øjeblik er specielt for Morten, er kampens forløb.
– Dimitar Berbatov var en spiller, der i den grad delte vandene, og på hans bedste dage var han helt fænomenal. Han var købt ind som den nye Cantona og købt ind på grund af hans tekniske kunnen og hans evne til at dæmpe spillet og finde åbninger. Hvis man spørger ham, er jeg sikker på, at det er den bedste dag i hele hans karriere.
– Så scorer han på saksespark, og sådan et mål er med til for alvor at løfte stemningen på Old Trafford. Da så Steven Gerrard laver to mål, og stillingen er 2-2, begynder man at frygte for, om United overhovedet får 3 point med fra kampen.
Så kommer øjeblikket. Øjeblikket hvor Dimitar Berbatov scorer til 3-2 og fuldender sit hattrick.
– Så kommer målet, hvor Berbatov bare ødelægger Jamie Carragher i en luftduel.
Her kunne Morten fornemme, hvor kampen bar henad – nemlig mod en United-sejr. Derfor var det blot ekstra tilfredsstillende, at det netop var Gerrard og Carragher, som var i fokus, da de to aldrig nød stor popularitet i Manchester United-kredse.
– 3-2-øjeblikket var nok det bedste øjeblik, jeg har fra Old Trafford!
Jeg spørger alligevel Morten ind til hans følelser under kampen. Jeg ville gerne høre, hvad der skete i hans krop, da United smider en 2-0-føring, og Gerrard udligner til 2-2.
– Jeg følte mig egentlig ret sikker på, at United ville vinde. Det gjorde mig ikke som sådan noget ved mig rent følelsesmæssigt, da Gerrard udlignede, for jeg var jo i kommentator-mode og ikke i mine følelsers vold. For kampens og underholdningens skyld syntes jeg jo rent faktisk, at det var godt, at der blev skabt spænding.
Morten nævner, at fortællingen omkring rivaliseringen mellem Manchester United og Liverpool yderst sjældent har handlet om det engelske mesterskab, fordi når den ene klub har været oppe, har den anden klub været nede.
– Der vil altid være en følelse i begge lejre af, at det er rart at hugge de andre. Den følelse var der, og på den måde kunne det næsten ikke have været bedre. Der er vel stadig ikke noget hold, som United hellere vil slå end Liverpool.
Fodbold er følelser.
Derfor spurgte jeg Morten ind til, om han altid har kunnet styre sine følelser for Manchester United, de gange han har kommenteret dem. Tænk at være United-fan og opleve så stort et øjeblik for øjnene af dig på “Drømmenes Teater”.
– Det korte svar er bare ja. Det har jeg altid kunnet, og faktisk har jeg mødt folk, som har troet, jeg var Liverpool-fan, så det er nok bare et meget godt bevis på, at de ting, jeg siger, er rigtige.
Hvorfor er det lige det øjeblik, du husker?
Når man rejser rundt og kommenterer utrolig mange fodboldkampe, som Morten Bruun gør, var jeg nysgerrig på at høre ham om, hvorfor det netop var lige dette øjeblik, d. 19. september 2010, som han nævner som sit bedste United-minde.
– Jeg går vældig meget op i stadionoplevelsen, og det er mere den fornemmelse, jeg husker fra Old Trafford. Jeg havde den viden om, at det er sjældent, at oplevelser som disse sker, så jeg skal virkelig sætte pris på dem og tage øjeblikket ind.
Skulle du ikke have set highlights fra kampen, som er Morten Bruuns bedste United-minde, så kan du finde dem herunder.
https://www.youtube.com/watch?v=BJoSm3ENgjs&t=6s