(Photo by Simon Stacpoole/Offside/Offside via Getty Images)
Det blev til en sejr og tre point, da Casemiro og Sesko i aftes bombede for United. Det endte med at blive tæt, da United tillod Mathias Jensen at hakke bolden i kassen, og først efter 96 minutter kunne Old Trafford ånde lettet op.
I disse tider er tre point altafgørende, men der er tendenser, som øjensynligt bekymrer United-fans. De bekymrer i hvert fald mig.
Nogle United-spillere trækker resten af holdet med sig. En del andre spillere lurpasser og trækker intet – hvis ikke de trækker den anden vej.
Med en travl sommer, i hvert fald, hvad angår udgange, så skal United-kernen af spillere steppe op. Ellers er denne trups loft allerede nået.
Alt det kigger jeg på i denne udgave af OldTrafford.dk’s nedtakt på bagkant af tre uhyre vigtige point.
Amad og Mbeumo
Jeg var efter de to spillere i min karaktergivning i aftes. Dagen derpå, er det uændret.
Mbeumo og især Amad har slet ikke været på det niveau, vi ved de har. Mbeumo startede sæsonen rigtig godt med mål og gode præstationer.
Amad har i grove træk været en skygge af sit 2024/25-jeg hele sæsonen. To mål og to assists i 28 kampe. I fjor var de tal til sammenligning otte mål og seks assists. Endda i blot 26 kampe.
En del af historien skal ses i kontekst, naturligvis. Amad var til AFCON i december og januar. Han kom tilbage til en ny træner og et nyt system, og uanset kvalitet kræver det til tilvænning for en spiller, der egentlig fandt sig godt tilpas i Amorims 3-4-3.
Hans manglende produktivitet, er én ting at kigge på. Jeg er klart mest bekymret for hans undervældende præstationer. Han spiller ikke godt. Han udfordrer ikke sin direkte modspiller, og når han gør, ender det sjældent godt.
Er det selvtillid? I aftes spillede han på venstrekanten i Cunhas fravær. En position, som med al sandsynlighed ikke er hans favorit. Det medgav jeg også i min stempling af ham i karakterbogen.
Vi får til gengæld et problem, når en offensiv profils bedste aktion i en fodboldkamp er en tackling. Selvom vi alle elsker spillere, der arbejder for holdet – og det er Amad garant for – så skal offensive spillere også skabe noget offensivt. Det har Amad ikke gjort længe, og det er bekymrende. Især fremadrettet.
Mbeumo har heller ikke været god siden kampen på Emirates i januar. Der var han egentlig heller ikke god, men han scorede.
Det er lidt samme historie som Amad. Han virker tung og uskarp. Han mistimer afleveringer og berøringer. Som jeg skrev i min karaktergivning, så virkede han også forvirret defensivt, hvor han på ingen måde fik kommunikeret med Dalot af flere omgange.
Mbeumo har ikke leveret noget produktivt for United siden slutningen af februar, hvor han lavede en assist mod Everton. I Uniteds kampfattige sæson, er det ikke mere end syv kampe siden, men det er to måneder. For en offensiv profil i Manchester United, går det ikke, at der går to måneder, hvor der kommer hverken et mål eller en assist.
Vi har været efter uttalige angribere i tidernes løb for præcis dét. For lidt produktivitet.
Vi går en sommer i møde, hvor Uniteds midtbane er den klare prioritet. Det er Amad og Mbeumo, der sidder på højrekanten. Med to spillere, der ikke har været gode i en rum tid, kan jeg være bange for, at United i næste sæson kommer til at mangle en del offensivt.
Især hvis Bruno Fernandes ikke leverer det samme, som han har gjort i år.
Point er point, men
Det skal ikke nødvendigvis handle om Amorim eller blive en kæmpe analyse af det ene eller andet.
Jeg er utroligt glad for, at Manchester United ligger treer og – 7913 – kvalificerer sig til næste sæsons Champions League. Med det sagt, så er jeg ingenlunde solgt på Carrick. Vi vinder på vibes og med en god sjat held. Igor Thiago havde glemt sine målstøvler, må vi sige.
Jeg tog et kig på momentum-barometeret på min foretrukne fodboldapp. Det er et uhyggeligt syn.
I den sidste halve time, har United nærmest intet fremadrettet. Brentford ender endda med at have flere skud end os. Ret beset, er det Lammens, der giver United tre point. Det kunne sagtens have været ét eller ingen.
Skal vi være meget grove, så er det størstedelen af kampen, efter Uniteds scoring til 1-0, at Brentford styrer.
En af de allerstørste problemer med Amorim, var systemet. Det giver for lidt på midten – og vi stiller os altid ned ved føringer. Nu endte det godt i aftes, men ser vi kampen i den sidste halve time, så stiller vi os ned på hjemmebane mod et Brentford-mandskab, der i øvrigt ret tydeligt er trænet af en tidligere dødboldscoach.
Med det in mente, så var vi under Amorim et af de mest chanceskabende mandskaber. Det var vist kun City, der skabte flere chancer end os. Tænk, hvis vi kunne have scoret på vores chancer under Amorim. Omvendt kunne det også have hjulpet at være bedre defensivt under Amorim, ligesom vi er det under Carrick.
Lad det være, som det er i denne sæson. Vi skal bare i Champions League. Min anke er for fremtiden. Det er ikke bæredygtigt at være et kontrahold. Det så vi under Solskjaer.
Jeg respekterer og roser Carrick for at være fleksibel og se kampens udvikling samt justere herefter. Jeg er blot bekymret for, om Wilcox, Berrarda og resten af ledelsen bliver en smule blind af resultaterne og overser, at vi rent faktisk ikke spiller specielt godt.
Også selvom jeg sætter bagdelen i vandskorpen med den melding.
Maguire bemærker tendens: Vi plejede altid at tabe under Amorim
To onde, en god
Når jeg har været så negativ, så vil jeg gerne slutte positivt. Vi kommer med i Champions League igen. Det gør vi.
Efter to mørke, mørke år, kan vi endelig se frem til at være med i det fineste selskab igen. Lige der, hvor vi hører til.
Det er ret vildt, at vi trods en helt ustyrligt dårlig sidste sæson rent faktisk har været landets tredjebedste, indtil nu.
Og hvis jeg skal være fræk, så skrev jeg ovenfor, at vi har spillet dårligt. Arsenal fører lige nu ligaen, og jeg synes de spiller dårligere fodbold end os.
Manchester United er med vores fantastiske fanbase, stadion og community en fodboldklub, som Champions League har brug for.
Og ligesom, at turneringen har brug for os, så har vi brug for den. Ikke mere snak om madpakker til staben på Carrington. Ikke mere palaver med mangel på penge. United scorer kassen på at komme med i Champions League igen, og det er uden tvivl et massivt boost til hele klubben.
Ikke mere 40 kampe-sæsoner. United er tilbage, hvor de hører til, og om vi laver comeback til Champions League med et brag, eller om vi kommer til at sejle rundt, må tiden vise.
Til en start, er det bare utroligt vigtigt for klubbens fremtid, at vi nu er tilbage, hvor vi hører til. Som Amorim sagde. Hvis der er en klub, der kan rejse sig igen, så er det Manchester United.
Et år efter min nedtakt fra Europa League-finalen, er vi tilbage. Mon ikke.