Hvordan klarede United-spillerne sig under slutrunden, hvem overraskede positivt og negativt og hvilke navne kan være interessante for Sir Alex Ferguson?
Spørgsmålene er stillet af Kenneth Nielsen.
1) Hvordan vil du karakterisere United-spillernes EM?
Set med United-briller, var EM-slutrunden en skuffelse. Wayne Rooney gik som bekendt glip af de to første kampe grundet karantæne, men formåede ikke at leve op til de tårnhøje forventninger, da han vendte tilbage på banen. Dog mener jeg, at den efterfølgende kritik af Uniteds 10’er har været helt hen i vejret. Ashley Young viste lovende takter i kampen mod Frankrig, men faldt siden hen i niveau og sluttede på værst tænkelig vis med at brænde i straffesparkskonkurrencen mod Italien. Patrice Evra startede den første kamp for Les Bleus, men måtte efterfølgende se sig henvist til bænken. Den 30-årige back er faldet voldsomt i niveau det sidste års tid, og hans fremtid som starter for både United og det franske landshold er forbundet med stor usikkerhed. Phil Jones fik overhovedet ikke spilletid, selvom han muligvis kunne have bidraget til det engelske kontraspil, der foruden Sverige-kampen var ikke-eksisterende. Anders Lindegaard blev vraget til fordel for Stephan Andersen, der stod nogle gode kampe. Luis Nani spillede sig op i løbet af turneringen, og Simon Poulsen har sikkert stadig mareridt om ham. Danny Welbeck havde uden tvivl den bedste slutrunde af alle United-spillerne. Han voldte konstant problemer for det franske og svenske forsvar i de to første kampe og leverede et rent verdensklassemål mod Zlatan og Co. Han bliver spændende at følge i den kommende sæson.
2) Hvilke spillere fra slutrunden kan være en god tilføjelse til United-truppen?
Hvis det ikke var for Barcelona, havde jeg meget gerne set Jordi Alba i United-trøjen. Han var usvigelig sikker i sit defensive spil, samtidig med at han konstant udgjorde en offensiv trussel på venstrekanten. Han var for mig at se en af Spaniens absolut bedste spillere under slutrunden. Mesut özil og Sam Khedira var sammen med Bastian Schweinsteiger bindeleddene på den tyske midtbane, og jeg ærgrer mig til stadighed gul og grøn over, at United ikke hentede én af dem efter VM i 2010.
Derudover var jeg imponeret over Polens Jakub Blaszczykowski og Robert Lewandowski, der begge skilte sig ud på et middelmådigt hold. Danielle De Rossi var for mig at se den bedste defensive midtbanespiller under turneringen, og han er tidligere blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League. Hagen er vel nok, at han fylder 30 år næste sommer, ligesom Roma næppe vil slippe ham billigt. Blaszczykowski har mange ligheder med Michael Carrick og er formentlig en tand billigere end De Rossi.
3) Tror du, Ashley Youngs brændte straffespark vil påvirke ham psykisk i starten af næste sæson?
Det har jeg meget svært ved at forestille mig. Den engelske presse leder altid efter en syndebuk, når landsholdet fejler ved en slutrunde, og denne gang (igen, fristes man til at sige) er det Wayne Rooney, der står for skud. Young havde ikke den bedste slutrunde, men han kan langt fra klandres for Englands exit i kvartfinalen. Man bør også have in mente, at Ashley Cole brændte det afgørende straffespark. Langt de fleste spillere i Premier League er topprofessionelle, og det skulle undre mig, at en profil fra Manchester United vil lade sig slå ud af et brændt straffespark i landsholdssammenhæng. Wayne Rooney var udsat for hetz flere år efter, han blev vist ud i kvartfinalen mod Portugal i 2006, men det gjorde ham ikke til en dårligere spiller – snarere tværtimod.
4) Har du spottet nogle nye taktiske tiltag, som du gerne så anvendt i United i den kommende sæson?
Ikke rigtigt. EM-slutrunden var et ret godt eksempel på, at den klassiske 4-4-2-formation er håbløst forældet, hvis man vil kæmpe med om guldet. Roy Hodgson holder hårdnakket fast i filosofien, og det led England under. Spanien kører efter samme model som FC Barcelona med Cesc Fabregas i rollen som Lionel Messi, og jeg kan kun forestille mig, at flere hold vil tage den til sig fremover. Tyskland kører efter nogenlunde samme princip uden nogle deciderede kantspillere – dog med den undtagelse, at de altid har en ”rigtig” angriber på toppen.
5) Hvem står for dig som de store positive og de store negative overraskelse ved EM-slutrunden?
Italien er som forvandlet med Prandelli i spidsen. Støvlelandet stod for kreativ og fremadrettet fodbold med Andrea Pirlo som arkitekten på midtbanen. Det står i skarp kontrast til tidligere slutrunder, hvor de er nået til tops med en skræmmende defensiv og sats på kontraspil.
Danmark og Grækenland overraskede positivt, taget deres spillermateriale og puljemodstandere i betragtning.
Holland må på den anden side betegnes som den helt store skuffelse. Mange havde dem som forhåndsfavoritter, hvilket kun er naturligt, når man kommer til en slutrunde med VM-sølv i bagagen. Det hele gik dog op i hat og briller med intern fnidder, utilfredse primadonnaer og en Arjen Robben og Robin van Persie, der begge så slidt ud efter en lang sæson. Eneste lyspunkt var Wesley Sneijder, der, udover at levere på banen, varetog holdets interesser i pressen.
Frankrig faldt efter en lovende start helt sammen, og det sluttede mere eller mindre på samme måde som efter VM i Sydafrika – med en træner, der gik af, og en dybt splittet spillertrup. Eneste synlige forskel var, at det denne gang var Samir Nasri og ikke Patrice Evra, der var genstand for offentlig kritik.
