6 på stribe for Louis van Gaal

Manchester United vandt sæsonens sidste træningskamp da de i Louis van gaals hjemmebanedebut slog Valencia med 2-1.

Med Wayne Rooney som anfører, så indtog Louis van Gaal for første gang sin nye hjemmebane da Manchester United tirsdag aften mødte Valencia.

Med bare få dage til sæsonstart, så var det her Louis van Gaals sidste mulighed for at teste spillere af og der blev da også plads til flere unge spillere i løbet af kampen.

Men det var en gammel kending der scorede kampens første mål. Sommerens helt store stjerne Darren Fletcher fortsatte de gode takter og bragte Manchester United foran kort inde i anden halvleg via en Valencia-spiller.

Manchester United havde ellers haft muligheden for at bringe sig foran allerede i første halvleg, da Wayne Rooney blev nedlagt i straffesparksfeltet. Men den engelske stjerne misbrugte den store mulighed.

Senere i anden halvleg kom Valencia igen, da Rodrigo Moreno fik udlignet for spanierne, men i kampens allersidste minutter tog Marouane Fellaini for sommerens spekualtioner om et snarligt exit.

Belgieren  blev skiftet ind sent i anden halvleg og endte til sidst med at sikre Louis van Gaal sin 6. sejr ud af 6 mulige under sæsonens pre-season.

Dermed synes Manchester United for alvor klar til sæsonstart, hvor Swansea gæster Old Trafford lørdag klokken 13:45.

Manchester United:

De Gea; Jones, Smalling (M.Keane 62), Blackett; Young (Lingard 62), Fletcher (Cleverley 62), Herrera (Januzaj 76), Mata (Kagawa 62), James; Rooney, Hernandez (Fellaini 76).

Forrige artikel

Neville tvivler på United-guld

Næste artikel

Officielt: Rooney ny kaptajn

ANNONCE