Arteta: Vi gav dem for nemme arbejdsbetingelser

Arsenal-manager, Mikel Arteta, mener, at hans hold gjorde det for nemt for United at score og føler, at Arsenal dominerede store dele af kampen.

Arsenal missede torsdag aften muligheden for at kravle op på ligaens fjerdeplads, da ‘The Gunners’ blev besejret med 3-2 af Manchester United på Old Trafford.

Efter kampen følte gæsternes manager Mikel Arteta, at United kom for let til sejr, eftersom han mente, at hans Arsenal-hold gav værterne for nemme arbejdsbetingelser.

– Vi scorede det første mål og havde derefter perfekt kontrol over kampen, indtil vi begyndte at give nogle simple bolde væk i farlige områder, sagde spanieneren ifølge The Independent.

– Vi gav dem meget plads, og det fik de momemtum på, hvilket gav os nogle udfordringer.

Selvom Arteta følte, at United kom for nemt til fadet, syntes han alligevel, at hans hold var bedst i store dele af kampen.

– Vi kom godt fra start i anden halvleg og havde total kontrol, indtil de (United, red.) scorede. Vi dominerede efterfølgende og fik også scoret, men manglede modenhed til at gå op og score det tredje mål.

Det rødklædte hjemmehold lykkedes dog med at score et tredje mål, som blev sat ind fra 11-meterpletten af Cristiano Ronaldo, der bankede bolden hårdt ind midt i målet. Scoringen blev kampens sidste og satte et punktum for en underholdende og fejlbetonet kamp.

– Realistisk set er det svært at få noget fra en kamp på Old Trafford, når man lukker tre mål ind, tilføjer Arteta.

Med sejren placerer de røde djævle sig på en syvendeplads med 21 point, mens Arsenal ligger på femtepladsen med 23 point efter 14 kampe. De to hold har henholdsvis tre og et point op til West Ham på fjerdepladsen.  

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Ubesejrede Carrick forlader United med øjeblikkelig virkning

Næste artikel

Bruno: Det betyder ikke noget, hvem der sparker straffe

ANNONCE