Begovic smigret over United-interesse

Asmir Begovic er stolt af at blive sat i forbindelse med Manchester United, men slår fast, at han er fint tilfreds i Stoke.

Manchester United har længe flirtet med Asmir Begovic på rygteplan, og i fredags havde klubben så ifølge Sky Sports sendt talentspejdere til Zenica for at observere keeperen i Bosniens 3-1-sejr over Grækenland. 

Og det smigrer den 25-årige Stoke-spiller. 

– Jeg føler mig ikke mere presset af, at United holder øje med mig. Jeg er glad for, at de gør det, for det betyder, at jeg gør det godt. Det gør mig motiveret til at gøre det bedre, siger Begovic ifølge Sky Sports. 

– (…) Jeg er glad for, at de store klubber er interesseret i mig, men som jeg har sagt mange gange – jeg er glad i Stoke City, for de gav mig mulighed for at spille i Premier League, fortsætter Begovic. 

Foruden United er Begovic også blevet sat i forbindelse med Arsenal og Manchester City. 

Forrige artikel

U19 startede med sejr i USA

Næste artikel

Shilton: Rio er færdig for England

ANNONCE