Blackburn jagter Warren Joyce

Uniteds dygtige u21-træner er på vej til Blackburn, der nu officielt har henvendt sig til Manchester United.

Der kan være gang i svingdøren i Manchester United i de kommende dage. Ikke blot omkring førsteholdet er der meldt gang i udskiftningen, der er formentlig også snart en u21-position, som står ledig på Old Trafford.

I hvert fald har Blackburn Rovers i dag officielt bedt Manchester United om lov til at tale med u21-holdets succesrige træner Warren Joyce. Joyce har fået massiv ros fra alle kanter de seneste år, hvor det er blevet til tre ligatitler indenfor fire år.

United overvejer i øjeblikket henvendelsen. Klubben ønsker ikke at slippe Joyce, men anerkender den mulighed det kan være for Joyce. Blackburn er uden manager, efter Paul Lambert fratrådte stillingen efter sæsonen, hvor klubben sluttede som nummer 15 i the Championship.

Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

United vil beholde Giggs

Næste artikel

OFFICIELT: Louis van Gaal færdig i Manchester United

ANNONCE