Manchester United fik hevet sejren hjem til sidst, på trods af at de ikke spillede særlig godt. Bruno Fernandes var dagens mand og sikrede de tre point i overtiden.
Manchester United startede ellers kampen ganske udmærket, og Scott McTominay fik endda også bragt United foran. Desværre udviklede målet sig fra at være en god start på kampen til en kontroversiel VAR-dom, der i sidste ende endte med en annullering af McTominays mål.
Efter det annullerede mål spillede Manchester United mere eller mindre lige op med Fulham i resten af første halvleg, som var fattig på store chancer. Det betød, at begge hold gik til pause uden at have indkasseret mål, hvilket både Erik ten Hag og Marco Silva virkede rimelig tilfredse med.
Efter pausen var det to uændrede mandskaber, der løb på banen, og derfor forløb anden halvleg meget ligesom første halvleg. På trods af det måtte Onana diske op med flere fine redninger, hvilket holdt Manchester United inde i kampen.
Kampen havde spænding til det sidste, og udebaneafsnittet på Craven Cottage gjorde alt, hvad de kunne, for at de røde djævle skulle løbe med sejren. Det lykkedes for dem til sidst, da Bruno Fernandes sparkede bolden ind bag Bernd Leno efter at have snydt Fulham-spillere med en sparkefinte.
Du har brug for dine største spillere til at levere de største øjeblikke, og Fernandes leverede, da holdet havde mest brug for ham.
Derfor kan Manchester United tage fra London med tre tiltrængte point i bagagen.
Vigtig sejr idag, men det var godt nok med lodder og trisser den blev hevet hjem….heldigt javist, men det vigtige var at tage de tre point.
Syntes der var noget mere bund i holdet idag, “play like you mean it” virkede åbenbart, der var vilje og fight i holdet og det er første skridt på vejen op af bjerget, godt nok et stort bjerg men man starter jo altid fra bunden og vi kunne dårligt kommer længere ned…
Når det er sagt så er der ikke langt til endnu en katastrofe.
Men nu venter FCK i parken og kan vi hive endnu en ubesejret hjem kan vi tro på at selvtilliden langsomt men sikkert vender tilbage og så har vi stadig mulighed for gå videre i CL, kræver dog helt sikkert også en sejr i Tyrkiet….
Men den tid den glæde…..
Jeg har gået og reflekterer lidt over, om det måske faktisk var bedst, at vi røg ud af CL, og kunne fokusere på PL alene.
Vi har ikke en bred nok trup til CL og PL bold samtidig. I EL stiller ex Liverpool reserverne, så det ikke går ud over PL.
Vi har en del skader, og det kommer til at ramme os senere i sæsonen, når de samme spillere skal trække læsset hele tiden.
Lad os være realistiske. Spillet for tiden er ikke CL værdigt, og går vi videre fra gruppen, så ryger vi ud alligevel. Jeg er da optimistisk, men også bekymret for sæsonen, som helhed.
Uanset hvad, så skal der sejre til mod FCK og Gala, og så en sejr mod Luton og Everton, for at vi kan komme tilbage på sporet…
OH, den tilgang tror jeg du står ret alene med, husk nu at CL er en særdeles vigtigt turnering for både klub, spillere og selvfølgelig fans, United som klub hører til CL i selvforståelse ihvertfald og er et vigtigt parameter når spillere skal vælge klub.
Jeg forstår udemærket dit resonement, men vi bør absolut forsøge at kæmpe os videre fra gruppespillet i det mindste, lykkes det ikke skal vi snuppe 3.pladsen så vi kan satse på Europa League og den vej kvalificere os til CL næste år, vi må jo nok erkende at top 4 i PL er næsten uden for rækkevidde allerede.
De næste 4 kampe som du nævner skal alle vindes så vi efter landskamppausen kan koncentrere os om PL resten af året og ind i Januar…kun afbrudt af de sidste gruppekampe i CL.