Dommeren: Der var rødt til Nani

Den tyrkiske dommer, der viste Nani det røde kort mod Real Madrid, står fast ved sin beslutning. Med tiden vil verden indse sandheden, siger han.

Manchester United var foran mod Real Madrid og godt på vej i kvartfinalen i Champions League, da Nani blev vist ud. En mildest talt kontroversiel beslutning, der har mødt megen kritik efterfølgende.

Men nu står den tyrkiske dommer, Cuneyt Cakir, frem og forsvarer sin beslutning. Han mener stadig, det var rigtigt at udvise Nani.

– Jeg har det godt, og jeg betvivler ikke mine beslutninger. Nanis røde kort var korrekt. Med tiden vil verden indse sandheden, siger han ifølge den spanske avis AS.

Vil bare videre med sit job

Cuneyt Cakir har før modtaget masser af kritik, hvor han har udvist andre spillere for engelske klubber. Heriblandt John Terry og Mario Balotelli.

Derfor kender han om nogen til at blive lagt for had af presse og fans. Det vigtige er bare at se fremad og kommer videre.

– Jeg tænker ikke over det. Jeg har modtaget mere kritik nogle gange, men jeg har altid rejst mig og er kommet videre. Det kan jeg gøre igen. Jeg prøver at gøre mit job ordentligt og på en god måde. Jeg skal bare blive ved med at gøre mit job rigtigt.

Forrige artikel

Jones bliver ikke klar til Chelsea-kamp

Næste artikel

Sir Alex kritiserer dommerne

ANNONCE