Phil Jones har ikke spillet, siden han beskadigede sin ankel mod Reading midt i februar. Der blev krydset fingre for, at den unge kriger ville blive klar til returopgøret mod Real Madrid i tirsdags, men kampen kom desværre for tidligt for Jones.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Det samme gør kampen på søndag mod Chelsea. “De røde djævle” bliver nødt til at klare sig uden den tidligere Blackburn-spiller, når de tager imod Rafael Benitez’ tropper i FA Cup-kvartfinalen på søndag.
– Phil Jones bliver ikke klar til søndag. Han vil dog være klar i næste uge, fortalte Sir Alex Ferguson på dagens pressemøde.
Giggs får en pause
Samtidig gjorde skotten det klart, at Ryan Giggs kommer til at sidde over på søndag. Den 39-årige United-legende spillede en imponerende kamp mod Real Madrid i tirsdags, og derfor kan han nu se frem til et velfortjent hvil.
– Giggs kommer ikke til at spille på søndag, fordi han var vores bedste spiller på banen i tirsdags. Han har gjort sin del for os i denne uge. Nu giver vi ham et hvil, så han er klar til næste uge, udtalte Fergie.
Samtidig bekræftede den 71-årige manager, at Wayne Rooney kommer til at spille på søndag.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her