England anmeldt for racisme

England er blevet meldt til FIFA for racisme, efter en gruppe medrejsende fans sang smædesange mod Rio og Anton Ferdinand i tirsdagens kamp mod Montenegro.

Så er den gal igen. Efter et par sæsoner med den ene racismesag efter den anden, er engelsk fodbold nu igen kommet i FIFAs søgelys. 

Således har organisationen Football Against Racism in Europa (FARE) anmeldt England til FIFA efter tirsdagens kvalifikationskamp mod Montenegro, hvor en gruppe engelske fans angiveligt sang racistisk ladede sange mod Rio og Anton Ferdinand. 

Der blev blandt andet sunget, at de to brødre skulle brændes på et bål. 

– Selvom vi ikke havde observatører på lægterne, har vi indsamlet bevismateriale, som er blevet sendt til os af medierne, og sendt det videre til FIFA, siger FAREs adm. direktør Piara Powar til FOX Sports. 

– Jeg synes, det er en af de ting, der bevæger sig på en hårfin grænse. Vi bliver nødt til at slå fast, at racisme og anden form for diskrimination er andet end at kaste med bananer og lave abelyde. Det kan være meget spidsfindigt, og de personer, der har udarbejdet rapporterne, mener, at de er stærke nok til at sende videre til FIFA, fortsætter Powar. 

Tomt Wembley

Flere engelske journalister, der overværede kampen i Montenegro, bed ligeledes mærke i de grove sange. 

En af dem var John Cross, der er sportsjournalist på Daily Mirror. 

Han har efterfølgende sagt til Sky News, at såfremt FIFA vælger at skride til handling, er der en overhængende fare for, at England må spille for tomme lægter på Wembley i deres næste kvalifikationskamp.  

Forrige artikel

McGinty på lån hos Tranmere

Næste artikel

Rio raser over racisme

ANNONCE