Harry Maguire var i løbet af landskampspausen udsat for hård kritik for sine præstationer på fodboldbanen.
På dagens pressemøde forholder Erik ten Hag sig til den hårde medfart, som den udskældte engelske landsholdsspiller endnu en gang har fået.
– Jeg tror, jeg har sagt det mange gange før. Det er respektløst. Han fortjener det ikke, han er en stor spiller, og han har leveret fremragende præstationer, siger den hollandske manager.
Erik ten Hag erkender dog også, at det er en del af dynamikkerne i topfodbold.
Det er vanvittigt, men det er sådan, det fungerer, og Harry (Maguire, red.) må lukke det ned med sine præstationer, siger han yderligere.