Eriksen vil ikke forlænge med Ajax

Christian Eriksen er tilbage på Manchester Uniteds radar, efter han har afvist et kontraktudspil fra Ajax Amsterdam.

Manchester United, Liverpool og Tottenham følger i øjeblikket Christian Eriksens situation i Ajax tæt. 

Det skriver Sky Sports, efter den 20-årige dansker har meddelt sin hollandske klub, at han ikke vil forlænge sin kontrakt, der udløber i sommeren 2014. 

– Christian (Eriksen, red.) har informeret os om, at han ikke vil forlænge sin kontrakt på nuværende tidspunkt. Jeg tror, at han sammen med sin agent vil se, hvilke muligheder, der byder sig til sommer, siger Marc Overmars, teknisk direktør i Ajax, til Sky Sports. 

– Vi ønsker at beholde ham i yderligere to år, men når han en dag forlader os, vil han være klar til at spille for de bedste. Han er en spiller, som selv de største klubber i verden kan bruge i deres trup, fortsætter Overmars, der selv nød stor succes hos bl.a. Arsenal og FC Barcelona som aktiv. 

Christian Eriksen, der fylder 21 år på torsdag, står noteret for ni mål og 13 assist for Ajax i denne sæson. 

Forrige artikel

Fergie afliver Ronaldo-rygter

Næste artikel

Solskjær spår RvP hovedrolle

ANNONCE