ESPN: United-stjerner utilfreds med assistent – sammenligner ham med satiretræneren Ted Lasso

Ifølge en ESPN-historie, er Manchester United-spillerne utilfreds med trænergruppen, som man skulle sammenligne med satiriske figurer.

Har man Apple+, kan man tune ind på serien “Ted Lasso”, der handler om en satiretræner, der trods enorm inkompetence træner et Premier League-hold – med blandet succes.

Og skal man tro ESPN, har Manchester United fået en assistent i Chris Armas, som spillerne selv sammenligner med tv-figuren. Kilder har fortalt ESPN, at spillerne joker om ligheden mellem de to.

Kritikken fra spillerne har angiveligt også spredt sig til den midlertidige cheftræner, Ralf Rangnick. Man skulle synes, at hans træningsmetoder er forældede, hvor fokus skulle være på 11 mod 11-kampe frem for dynamiske øvelser, der holder dem skarpe.

Ifølge ESPN er de nuværende øvelser til for at styrke den samlede organisation frem for individuel fremgang, men det skulle altså være noget, der plager spillerne.

Det er i øvrigt langt fra første gang, vi hører spillerne brokke sig over træningen. I Rangnicks første tid var der historier om, at de var utilfredse med træningstidspunkterne, og under Solskjær var de angiveligt også utilfredse med træningspassene på Carrington.

Forrige artikel

United præsenterer ny træningstøjssponsor

Næste artikel
Bruno Fernandes mod West Ham

Optakt: Uniteds nat og dag-spillere tager imod Saints

ANNONCE