Efter at have fået pulsen ned efter gårsdagens sejr, kommer her tre ting vi lærte af kampen.
- Der er brug for mere end en boldspiller på banen.
Ganske vist har vi Bruno Fernandes som er en glimrende 10’er med overblik og fornemmelse for spillet. Men bliver han dækket, så har Manchester United svært ved at sætte noget sammen. FCK var dygtige til at lukke ned for den portugisiske midtbanespiller og da hverken Sofyan Amrabat eller Scott McTominay er de store spilfordeler blev udtrykket meget passivt og stillestående, når United var på bolden i første halvleg. Dette blev i den grad understreget, da Christian Eriksen kom på banen. Eriksens visioner for spillet og evner til at se rummene for sine medspillere, var meget afgørende for at en møjsommelig første halvleg, blev afløst af mere positiv fodbold fra værternes side. Eriksen må med sin nuværende form banke på til at starte på søndag mod Manchester City. - Stærk mentalitet
Harry Maguire og Andrè Onana har været særdeles udskældte og latterliggjorte fra medier og internettets side. Men i går tog de begge hævn. Harry Maguire lavede meget få fejl og blev matchvinder med sit hovedstød fra Eriksens indlæg. Dertil var han blandt de bedste mod Sheffield Utd. i weekenden. Om Maguire er tilbage på sit højeste niveau er lidt for tidligt at sige, men de sidste par kampe har været meget positive for englænderen. I buret har Onana haft en række uheldige episoder, men i går viste han, hvilken fremragende målmand han er. Leragers skud og ikke mindst straffesparket fra Larsson var fra højeste målmandshylde og det må booste Onanas selvtillid inden derbyet i den kommende weekend. - We’re the famous Man United
Ikke noget taktisk punkt eller spiller relateret, men her efter kampen står jeg som fan med en følelse af klubbens unikke status i fodboldverdenen. Sir Bobby Charltons død vækker i den grad klubfølelsen, og man må være lavet af is, hvis man ikke blev rørt af den hyldest, der var til legenden. Det var et stort øjeblik og respekt til FCK-fansene for deres gestus.
På den anden side har vi mediernes og fansenes tilgang til klubbens seneste præstationer. Trods tre sejre i træk (!), bliver klubben mere kritiseret end rost, og det kan man jo anskue på flere forskellige måder. Kritikken er berettet, men jeg tror også, at Manchester United er en af de meget få klubber i verden, hvor der kan være så meget negativ omtale efter tre sejre på stribe. We’re the famous Man United og det er der ikke nogen, der skal tage fra os – det er en del af fanpakken.
1) Eriksen eller Mount skal være den ene af de to centrale hvis Bruno spiller 10er rollen…Amrabat er reserve til Casemiro, til dels sammen Mctominey i min optik.
Er faktisk i tvivl om hvorfor Fred skulle ud når erstatningen ikke er bedre, Amrabat skal selvfølgelig have chancen for at bevise noget mere end han har formået indtil videre.
Vi har også Mainoo på vej frem igen efter skadespausen…
2) Hævn er ikke den rigtige betegnelse, Maguire har fået oprejsning eller han er på vej til det, kræver nok lidt mere spilletid og tillid fra ETH, men kæmpe respekt til Maguire herfra, det kræver godt nok “big balls” at stå igennem det han har været udsat for, også fra undertegnet har kritikken været massiv og ubarmhjertig.
3) Tja klubbens historie og pokalskab forpligter, og forventningerne til Manchester United vil altid være skyhøje, med rette, når man er en af de 2-3 største klubber i verden med den kæmpe store fanbase så er det vilkårene.
Mindehøjtideligheden for Sir Bobby Charlton var emotionel og ærefuld, den mand var unik på alle måder, som spiller som menneske, vi kalder tit tidligere spillere for legender og derfor måske udvander begrebet en smule, men her kan vi med rette tage de helt store superlativer i brug, en ægte legende i ordets oprindelige og mest betydningsfulde måde.
Æret være dit minde Sir Bobby Charlton.