Fergie: Derfor jeg ikke går på pension

Sir Alex Ferguson mener, at det er ham umuligt at trække sig frivilligt tilbage fra managerposten, når den 71-årige skotte stadig har mulighed for at være involveret i de største kampe – som i aften, hvor Real Madrid gæster Old Trafford.

Den levende legende Sir Alex Ferguson glæder sig afsindigt til aftenens returopgør i Champions League. Real Madrid gæster Old Trafford i den ekstremt spændende og længe ventede 1/8-finale.  Netop charmen ved disse kampe er årsagen til, at Sir Alex stadig er Manchester Uniteds manager anno 2013.

– Dette er, hvad det hele handler om – et pakket Old Trafford, stadionlyset tændt, banen der glinser, og to af de bedste og mest romantiske klubber i verden på vej i kamp, siger Sir Alex Ferguson til United Review.

– Folk spørger mig, hvorfor jeg ikke trækker mig tilbage efter så mange år i gamet, men hvordan kunne nogen som helst med det mindste passion for fodbold frivilligt misse muligheden for at være involveret i en sådan lejlighed?

Motivationen fejler i hvert fald ikke noget for Fergie, som har været manager i klubben siden 1986.

Forrige artikel

United indgår sponsorat med Ekspres Bank

Næste artikel

Schmeichel vil være manager

ANNONCE