Transfervinduet åbner på ny den 1. januar 2020. Dette betyder, at United får muligheden for at gøre bod på nogle af de fejl, som mange fans og eksperter mener, at klubben lavede i sommerens transfervindue. Her sendte man blandt andet Romelu Lukaku til Italien uden at have en erstatning klar til ham, hvilket har efterladt United-truppen med en tyndt bemandet offensiv.
Takerne i klubben har dog været gode på det seneste. United-spillerne går til landsholdspause med fem sejre samt en uafgjort mod Liverpool i løbet af de seneste syv spillede kampe.
Neville, som er ekspert på Sky Sports, har også været tilfreds med, hvad han har set fra United-spillerne i løbet af den seneste måned. Han mener dog fortsat, at der er plads til forbedringer.
– Udover nederlaget til Bournemouth har det været en rigtig god måned for United. Bournemouth-nederlaget var frusterende, og tog dem nogle skridt tilbage. Generelt har det dog været en bedre måned end før, fortalte Neville til Sky Sports efter søndagens Premier League-sejr over Brighton.
Den tidligere storpiller havde også roser til en række spillere, som han mener, man kan forvente sig mere af i den kommende tid.
– Man bliver oprigtigt glad af at se på Mason Greenwood, Anthony Martial, Marcus Rashford og Daniel James. Der er noget at arbejde videre på der. Defensivt med Harry Maguire og Aaron Wan-BIssaka er der også noget at arbejde videre med, og den unge dreng, Brandon Williams, giver mig en god mængde af håb.
Neville er dog, som han også tidligere har proklameret, fortsat bevidst om, at der kræves seriøse investeringer i truppen, hvis klubben vil stile efter at nå tilbage til toppen af Premier League og international fodbold.
– Manchester United mangler fire eller fem spillere af høj kvalitet og erfaring, og det vil højst sandsynligt ikke ændre sig i januar, selvom fansene vil kunne lide det. Men der er noget her. Tålmodighed er nødvendigt, fordi det kommer til at tage tid.
– De vil komme tilbage (på toppen, red.), fordi cyklussen vil på et tidspunkt vende.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.