Gascoigne takker Sir Alex og Rooney

Paul Gascoigne var tæt på at dø, grundet sit enorme forbrug af alkohol, men en tur på afvænning og opmuntrende ord fra blandt andet Ferguson, har reddet Gazza.

Paul Gascoigne har altid været en stor personlighed. På banen var han en fremragende fodboldspiller, men udenfor grønsværen har han desværre også altid tiltrukket sig opmærksomhed. Flere års kamp med misbrug af stoffer og alkohol, har sat deres aftryk på kroppen.

Det betød, at Gazza var døden nær tidligere på året. Vennerne greb ind, og betalte for at få sendt den tidligere Tottenham-profil på afvænning i Arizona i U.S.A. Her var det, at blandt andet United-manager Ferguson sendte opmuntrende ord til Gascoigne.

– Det var rørende, at en mand som Ferguson bad mig om at kæmpe, og ønskede mig al det bedste. Sir Alex mindede mig om, at jeg ikke er en person som giver op. Han talte på vegne af hele United-truppen, der ønskede jeg skulle klare den, fortæller Gascoigne til the Sun, om den video-hilsen han fik.

Var opgivet af lægerne

Tre af lægerne på klinikken i Arizona havde faktisk opgivet håbet om, at få Gascoigne tilbage på rette spor, eftersom flere af kroppens vitale organer havde taget markant skade af alkohol-misbruget.

Men Gascoigne overlevede, og kom med egne ord over døden. Og er nu klar til at starte på en frisk, og glæder sig til at komme ind og se det engelske landshold, som også sendte ham hilsen under hans indlæggelse.

– Wayne Rooney ønskede mig også god bedring. Roy Hodgson sagde, at hele landsholdet tænkte på mig, støttede mig, og han inviterede mig til Englands næste landskamp, hvor jeg også kan komme ned i omklædningen inden og efter kampen. Det betyder rigtig meget for mig, med den opbakning, fortæller Gascoigne.

Forrige artikel

United - Chelsea fra kun 2.495 kroner

Næste artikel

Cruyff om dommer: Hvem tror han, han er?

ANNONCE