Når man koncenterer sig mere om en portugiser i Vestlondon end Premier Leagues ringeste hold nogensinde, så kan det nemlig godt gå galt, selvom hovedparten af modstanderne har fortid i Chester og andre interessante klubber, der er nærmere FC United end den engelske fodboldpyramides top.
For de kan stadig spille fodbold. I hvert fald kan de spille lige op med et United-hold, der ikke havde den store gejst men mere diverse champagnemærker og Tottenham på hjernen. Sådan så det i hvert fald ud længe på Old Trafford, for noget længere pres blev der aldrig rigtigt etableret mod bundproppen. Hver gang man troede, at Sunderlands endeligt på Old Trafford var kommet, holdt det i tre minutter, før gæsterne spillede sig ud af problemerne og fik matchen til at ligne en kamp mellem to lige hold i det næste kvarter.
United havde dog chancer nok til at afgøre kampen. Første ordentlige chance var et frispark fra Ryan Giggs efter tolv minutter, som den levende mur Kelvin Davis nåede ned til og fik vippet til hjørnespark. Så var han skudt varm, og det var skidt for United, for ikke nok med at de nedrykningsdømte markspillere havde blod på tanden, det havde den tidligere Ipswich-keeper dermed også fået.
Første halvlegs største chance stod der endda Sunderland for. Efter at United-supporteren Liam Lawrence havde fået lov til at fyre på mål efter 20 minutter – lige på Edwin van der Sar – viste Sunderland hele tandsmilet frem med få minutter igen af første halvleg. Ronaldo gav bolden væk på egen banehalvdel og gæsterne fik spillet bolden på tværs af et tomt mål, hvor Jon Stead gled læderet i sidenettet.
Den berømte hårtørrer har uden tvivl været fremme af Fergies skuffe i pausen, og anden halvleg startede også med øredøvende larm og voldsomt pres fra Uniteds side. Men bedst som man troede, at Sunderland kunne se frem til at stå på den samme kvadratmeter hele halvlegen, losse væk og få bolden i hovedet igen, fik de igen løsnet grebet for United-presset og uret tikkede mod de 90 uden, at der var optræk til mål eller storsejr.
Og når United kom frem til muligheder, som Cristiano Ronaldo efter et mønsterangreb gjorde det efter 62 minutter, så stod den levende mur Kelvin Davis i vejen med mesterredninger, som havde han aldrig lavet andet. Når han endelig var væk, så manglede Ruud van Nistelrooy en centimeter fra at nå frem og prikke bolden i nettet. Sådan var det hele aftenen på Old Trafford, og dermed lignede det meget godt en oktober-dag for nogle år siden, hvor Bolton kom til Old Trafford og på forhånd var lovet bank – men løb derfra med en 2-1-sejr.
Godt nok vandt Sunderland ikke og de er nu definitivt færdige på Premier League-scenen, men ingen kunne i realiteten have fundet deres indre brokkehoved frem, hvis de havde gjort det. For Sunderland faldt med ære, og sendte United hjem til tegnebrættet. Et tegnebræt, hvor Ferguson kan føre blyanten og finde ud af, at det ikke handler om at gejle sin rivaliserende manager op til en titelkamp langt ud i fremtiden eller snakke om sejre på størrelse med sætsejre i tennis. Det handler derimod om at tage seriøst på hver en opgave der kommer. Del følte man ikke rigtigt, der blev gjort fredag aften.
