Karakterbogen: Flere tættere på bund end top

Flere spillere får en lav karakter efter dagens deler mod Southampton. Mason Greenwood er OldTrafford.dk’s kampens spiller.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

David de Gea – 6

Skulle han have gjort mere ved 1-0-målet? Måske ikke, men på en god dag havde han puffet det afrettede skud ud til hjørne. Reddede point i slutningen af kampen, da spanieren diskede op med en flot redning efter en Southampton-friløber.

Aaron Wan-Bissaka – 6

Kan fortsat bidrage med mere offensivt. Højrebacken var dog utroligt tæt på at lægge op til et mål, da han en sjælden gang kom med frem og fandt Bruno Fernandes på et godt indlæg.

Victor Lindelöf – 6

Forholdsvis anonym, hvilket ikke nødvendigvis er en negativ ting som midterforsvar. 

Harry Maguire – 5

Vandt næsten alle sine dueller. Snorkboblede med et kvarter tilbage, da bolden blev pillet fra ham, og Southampton fik en friløber. Det trækker gevaldigt ned, fordi den store fejl sagtens kunne have kostet.

Luke Shaw – 6

Gode indlæg på dødbolde. Bundniveauet er højt, og præstationen var solid.

Nemanja Matic – 3

Svært ved at få spillet til at flyde. Begår en række fejlafleveringer på egen banehalvdel. Det var ikke en godkendt præstation.

Fred – 4

Tøvede en smule ved Southamptons scoring og endte med at rette bolden af, så den strøg i mål. På bolden var det en utroligt skuffende første halvleg, men præstationen blev dog forbedret en smule efter pausen.

Paul Pogba – 6

Kom til et par gode muligheder i første halvleg efter dødbolde. Tegnede sig for sin femte assist i sæsonen ved udligningen. Franskmanden kunne godt have vist mere initiativ i kampens slutning.

Bruno Fernandes – 6

Mindre fokus på dommerkendelser, mere fokus på at ændre kampbilledet! Det formåede portugiseren i anden halvleg, da han havde tredje fod på udligningen. Fik også selv en stor chance på hovedstød, som voldte Alex McCarthy store problemer. Det var dog ikke en af Brunos bedste dage.

Mason Greenwood – 7 (Man of the Match)

Uniteds farligste mand på St. Mary’s Stadium. Fortsatte sin målstime, da han udlignede for United i starten af anden halvleg.

Anthony Martial – 3

Stor chance på hovedstød i starten af kampen. Ellers komplet usynlig. Udskiftet efter 58 minutter.

Jadon Sancho (indskiftet 58’) – 4

Levede ikke op til forventningerne. Den nytilkomne United-spiller formåede ikke at ændre kampbilledet, da han blev skiftet ind med en halv time tilbage. Til hans forsvar havde han dog svære arbejdsbetingelser.

Scott McTominay (indskiftet 76’) og Jesse Lingard (indskiftet 86’) er uden for bedømmelse.

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

United kunne ikke fortsætte de gode takter: Sejren udeblev mod Southampton

Næste artikel

Greenwood om pointdeling: I mine øjne tabte vi to point

Relaterede artikler
Maguire og Rangnick
Gå til siden

David Ornstein: United intensiverer trænerjagt

Ifølge den pålidelige journalist David Ornstein udnytter Manchester United den korte vinterpause og ugerne herefter til at tage skridtet videre i jagten på en permanent træner.
Total
0
Share