Keane langer ud efter medspillerne

“Resultaterne lyver ikke og ligastillingen lyver heller ikke. Vores præstationer i denne sæson har ikke været gode nok,” så kontant kan det siges, når det…

“Resultaterne lyver ikke og ligastillingen lyver heller ikke. Vores præstationer i denne sæson har ikke været gode nok,” så kontant kan det siges, når det kommer fra Manchester Uniteds anfører Roy Keane.

Ireren langede her til aften ud efter sine holdkammerater i et interview med MUTV.

“Folk er trætte af undskyldningerne og vi er ved at løbe tør for dem.
Alle i klubben må se på dem selv og spørge om de giver sig 100%.
Jeg er ikke sikker på at alle spillerne kan sige at de gør det,” lyder det fra anføreren, som ikke mener at Sir Alex Ferguson skal have skylden for holdets dårlige præstationer i denne sæson.

“Hvor mange chancer skal en spiller have?
Manageren gør alt for spillerne. Alle de ting de vil have, får de.
De eneste de skal gøre er at møde op til træning hver eneste dag med en indstilling om at få styrket holdet.
Det handler ikke kun om enkelte spillere. Du kan have de mest talentfulde spillere i Verden, men hvis de ikke spiller som et hold, så kan jeg forsikre dig om, at man ikke vinder noget.”

Keane efterlyser specielt en ny indstilling fra de dyrt betalte millionærer.

“Hver spiller må kæmpe for deres plads i klubben. Når man ser tilbage gennem de år, hvor vi har været på toppen, så følte spillerne aldrig at deres plads i klubben var sikker. Det var det som gjorde dem til gode spiller og gjorde os til et enestående hold,” siger Keane, som også langer ud efter den alt for afslappede stemning i omklædningsrummet.

“Det er fint nok at have det sjovt i omklædningsrummet, men måske har der været for meget sjov.”

Han ser nu frem til opgøret på søndag imod Newcastle, som i bund og grund handler om en billet til det eneste mulige trofæ til Uniteds førstehold i denne sæson.

Han vil dog gerne have spillerne til at sætte sig op til alle kampene på samme måde og ikke undervurdere modstanderen, som det tydeligvis skete imod Norwich.

“Vi skal tage til søndagens kamp med en indstilling om at vinde. Det skal vi gøre til hver kamp.
Det er ligemeget om modstanderen er AC Milan, Newcastle, Norwich eller Arsenal. Man skal behandle hver kamp på samme måde og give sig 100%!” lyder det kloge ord fra ireren.

Han blev sparet imod Norwich, da et gult kort ville holde ham ude af FA Cup-semifinalen på søndag.

Forrige artikel

Ole på trænerbænken - i nødstilfælde

Næste artikel

Chelsea afviser fornyede Ferdinand-spekulationer

ANNONCE