Larry White bliver træner i PSG

Den tidligere Manchester United-spiller Laurent Blanc blev tirsdag præsenteret som ny træner i den franske klub Paris Saint Germain.

Ved middagstid i dag præsenterede den franske hovedstadsklub Paris Saint Germain Laurent Blanc som ny træner i klubben.

Laurent Blanc spillede i Manchester United i 2001 til 2003, hvor han fik tilnavnet “Larry White” som hans fulde navn ville have lydt på engelsk.

Sir Alex Ferguson havde flere gange forsøgt at hente den franske spiller til klubben uden held, men med salget af Jaap Stam i 2001 lykkedes det for Ferguson at hente Blanc til Old Trafford.

Forinden var gået en storslået karriere i blandt andre Olympique Marseille, Inter og Barcelona.

Efter karrierestoppet i 2003 blev han efterfølgende træner med stor succes i Bordeaux. Samme succes udeblev dog efterfølgende, da han påtog sig landstrænerrollen for Frankrig.

Hen over de seneste 5 år blev han gentagende gange nævnt som en mulig arvtager for Sir Alex Ferguson i Manchester United.

Blanc har skrevet under på en to-årig kontrakt med Paris SG.

Vind den nye Manchester United-trøje her

Forrige artikel

Meulensteen i bittert opgør med Manchester United

Næste artikel

Chicharito hylder de Gea

ANNONCE