Der er ikke nogen tvivl om at Mason Mount er en populær herre efter hans skifte til Manchester United og alle vil gerne have en bid af Uniteds nye 7’er. Det har dog taget overhånd fra nogle fans side, og i en video på TikTok kan Mount ses hvor en gruppe plager og presser Mason Mount for at få en underskrift.
I forlængelse af den video har Manchester United givet en udmeldelse hvor de advarer fans mod den slags opførsel, som ses oftere og oftere.
– Professionelle autografjægere lægger regelmæssigt pres på Uniteds spillere for at få dem til at signere en lang række genstande, som de derefter sælger for hundredvis af pund. Det er blevet en hverdagsforekomst og et stort problem på Carrington.
– Disse organiserede grupper blokerer spillernes biler og chikanere dem, når de ankommer og forlader deres arbejdsplads. Det bliver virkelig farligt, og man må bekymre sig om, at det kun er et spørgsmål om tid, før nogen kommer til skade.
– Det betyder også, at unge fans, der bare ønsker at interagere med deres helte, ofte går glip af muligheden, fordi spillerne ikke kan stoppe for at tage billeder med dem uden at skulle involvere sig med grupperne. Det er en virkelig frustrerende situation for alle, og sikkerhedspersonale er i regelmæssig dialog med spillerne om, hvordan man kan stoppe problemet.
– Der vil helt sikkert blive taget handling, hvis det fortsætter med at være vedvarende.