Mandagens rygter

Her er dagens overblik over transferrygter vedrørende Manchester United.

Foto: Gualter Fatia, Getty Images

Mandag den 10. juni

United er på udkig efter en angriber. Den italienske journalist Rudy Galletti melder, at man har udset sig Youssef En-Nesyri. Her skulle man have sendt et bud på 17 mio. pund til Sevilla, og En-Nesyri skulle være interesseret i et skifte.

Sky Sports melder, at man også er ude efter Bolognas Joshua Zirkzee, der tidligere har spillet i Bayern München. Arsenal er også meldt interesserede i hollænderen.

Mens Casemiro er rygtet til Saudi Arabien, meldes danske Morten Hjulmand som et varmt bud på en erstatning. Den portugisiske avis Correio de Manha skriver, at Sportings træner ikke er interesserede i at miste danskeren. Derfor skal de interesserede klubber, Tottenham, United og Barcelona, betale en frikøbsklausul på 80 millioner euro, hvis de vil købe Hjulmand fri.

En anden mulighed er Benficas João Neves, som også rygtes til United. Dog lyder det også, at INEOS ikke vil godkende køb af spillere, der koster mere end 60 millioner pund. Og her kan både Neves og Hjulmand måske vise sig at blive for dyre.

1 kommentar

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

EM Special: Et 5-a-side hold med EM-spillere fra United. Nr. 4: Spilfordeleren

Næste artikel

Erik ten Hag: »I hamrer dem ned!«

ANNONCE