Manchester United har scoret blot 16 mål i 12 kampe i indeværende Premier League-sæson.
Den manglende skarphed oppe foran har fået klublegender, eksperter og fans til at skrige efter ny angriber til ‘De Røde Djævle’.
I løbet af efteråret er flere angribere blevet kædet sammen med et skifte til Old Trafford, heriblandt Zlatan Ibrahimović og Mario Mandžukić, som flere medier anser som realistiske transfermål for Manchester United til januar.
Ifølge mediet ESPN har manager, Ole Gunnar Solskjær, nu kastet interessen over den bosniske AS Roma-angriber Edin Džeko, der i perioden 2011-2015 optrådte for Manchester City.
Den 33-årige bosnier forlængede så sent som i sommers sit samarbejde med den italienske hovedstadsklub frem til 2022. Den tidligere City-profil er i denne sæson noteret for fem mål i 12 Serie A-kampe.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.