Tre spillere tilbage på træningsbanen

Luke Shaw, Axel Tuanzebe og Nemanja Matic deltog alle tre i dagens holdtræning efter skadespauser.

Landsholdspausen er så småt ved at være ovre og en svær kamp mod Sheffield United nærmer sig. Ikke alle United-spillere er tilbage fra deres landsholdspligter endnu, men onsdag var der alligevel et par spillere der vendte retur til træningsbanen.

Luke Shaw har siddet ude siden nederlaget til Crystal Palace i august, men kan snart komme i spil igen, da han for første gang i dag trænede sammen med resten af førsteholdet.

Pladsen har i hans fravær været delt mellem Ashley Young og den fremadstormende Brandon Williams. Det bliver godt at få mere konkurrence på den position hvor Luke Shaw må formodes at være det foretrukne førstevalg, men med Williams gode form in mente kommer Shaw ikke sovende til pladsen.

Ligeledes Axel Tuanzebe og Nemanja Matic var tilbage på grønsværen efter halvlange forløb på skadesfronten. Harry Maguire og Victor Lindelöf har opbygget et partnerskab som Tuanzebe nok får svært ved at spille sig ind i, i hverfald i Premier League.

På samme vis ser Matic ikke ud til at skulle skabe skår i dynamikken mellem Fred og Scott McTominay. Skotten er dog selv på skadeslisten i øjeblikket, så måske kan Matic alligevel blive en nyttig brik frem til nytår.

Tre andre spillere – Eric Bailly, Diogo Dalot og Timothy Fosu-Mensah, som alle er på vej tilbage fra længerevarende skader – trænede for sig.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Officielt: Mourinho skal til Tottenham

Næste artikel

Medie: United lurer på Džeko

ANNONCE