Manchester United har denne sommer jagtet Ivan Perisic i Inter. Som et led i den aftale skulle Anthony Martial indgå, skal man tro diverse rygter. Det er dog noget, som José Moruinho afviser.
– Vi har brug for muligheder og forskellige spillere. Lukaku, Rashford og Martial er alle forskellige, og det har vi brug for. Jeg tror på, det bliver godt, siger den portugisiske manager til ESPN.
– Det bliver svært at vælge holdet hver uge, fordi der kan være forskellige planer alt efter modstanderen. Det viser, at holdet er godt.
Anthony Martial havde en svær anden sæson, efter en en meget fornem debutsæson for United.