Nani fik ingen chancer af Van Gaal

Efter at have spillet i United siden 2007, blev Nani vraget, da Louis van Gaal overtog tøjlerne i 2014.

Nani var med til at vinde Champions League i 2008, og han leverede fine takter i sine første sæsoner i United, hvor han sammen med Anderson skulle være fremtiden på holdets midtbane.

Udviklingen gik dog ligeså stille i stå, og Nani nåede desværre aldrig op på øverste hylde. Da Louis van Gaal blev United-manager i 20014, blev Nani lejet ud til Sporting Lissabon, og portugiseren følte ikke, han fik chancen af den nye chef.

– Jeg var den, der fik færrest minutter i pre-season, så jeg havde ikke en følelse af, at Van Gaal havde tillid til mig, udtaler Nani til Sunday Times.

– De nye trænere råbte af os, som var vi 18 år, og jeg synes ikke, det var en måde at behandle professionelle spillere på. Jeg følte, jeg gav alt til træning, men det var ikke nok.

Det er ikke det samme United

Under Louis van Gaal har Manchester United fået meget kritik for spillestilen. Boldbesiddelse har været i højsædet, og angrebene er ikke rullet afsted på samme måde som tidlgere set.

Nani føler heller ikke, han kan genkende det hold, som han oplevede mange triumfer med.

– Det er ikke United længere. Med al respekt for de spillere, der er der nu, så er det en helt anden mentalitet. Før var der store navne, der havde været i klubben i mange år, nu har mange af spillerne kun været der en enkelt sæson.

Nani spillede i United fra 2007 og til 2015 efter at have været lejet ud i sæsonen 2014/2015. Han nåede 146 ligaoptrædender med 25 mål til følge.

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Sheringham: Kane burde overveje United

Næste artikel

LvG: Kan stadigvæk tiltrække spillere uden CL

ANNONCE