Flere nulevende babes har været fremme og kritiseret planerne om at filmatisere legenden om The Busby Babes.
De er nemlig ikke blevet kontaktet af producenterne af den kommende film for at få sikret en så anstændig og ikke mindst korrekt historie som muligt.
Men nu forsvarer produceren, Barry Navidi, ideen og mener at han er den rette til at filmatisere Sir Matt Busbys historiske hold, som desværre endte sine dage i et flystyrt i München den 6. februar 1958.
“Jeg ville aldrig lægge mit navn til en film, som på nogen måde plette mindet af de vidunderlige spillere, som døde i München lufthavn.
Jeg er 44, så jeg var ikke født da ulykken fandt sted, men jeg ved alt om den og den efterfølgende effekt som det fik for klubben og borgerne i Manchester,” udtaler Navidi, som bestemt ikke er enig i at projektet vil blive et amerikansk forsøg på at tjene penge.
“Jeg er ikke amerikaner. Jeg er født og opvokset i London og været fodboldfan – og United-fan – i hele mit liv.
Filmen, som jeg vil lave, er ikke kun om München ulykken. Det er om holdet, som blev kendt under navnet The Busby Babes.
Selvfølgelig vil begivenhederne, som fandt sted i München, være med i filmen, da det vil være umuligt at fortælle historien uden at gøre det.
Men filmen vil ikke være en af de Hollywood-film som er gearet til de amerikanske biografer,” fortæller produceren af den anmelderroste “Købmanden i Venedig” med Al Pacino i hovedrollen.
Formanden for de pensionerede United-spillers forening, John Doherty, kritiserede filmen for at være endnu en kynisk pengemaskine fra Hollywood, men Navidi siger at filmen er målrettet til det engelske marked.
“Primært vil filmen være fastsat til det britiske marked, men the Busby Babes var kendt i alle fodbold-spillende lande i Verden og jeg håber på at jeg med filmen kan bevare minderne om spillerne i mange generationer frem.”
De overlevende vil blive kontaktet
Navidi slår samtidig fast, i hans interview med Manchester Evening News, at Harry Gregg, Bill Foulkes og de øvrige overlevende spillere fra ulykken nok skal blive kontaktet af hans stab.
“Vi er fortsat kun på research-stadiet og der kan gå endnu to år, før vi går i gang med optagelserne, da det er et så stort og komplekst projekt.
Men det vil være utænkeligt at filmen vil blive produceret uden deltagelse og velsignelse af de United-spillere, som overlevede ulykken,” fastslår Navidi.
Han lover at han i løbet af de næste par måneder vil kontakte hver enkelt spiller for at få filmen så præcis som muligt.
Han vil endvidere også prøve at opsøge de personer som var omborg på flyet, men ikke var en del af Uniteds selskab.