Nedtakt: Tre ting vi lærte af kampen mod Brighton

En ordentlig mavepuster at miste point i det 95. minut på en svær udebane. Spillet så til tider fornuftigt ud, men Brighton straffede et døsigt United-forsvar. Her er tre ting, vi tager med fra nederlaget.

(Eddie Keogh/Getty images)

Udover sejren på 2-0 ved sidste års afslutningskamp i Premier League, kan vi konkludere, at Brighton må være Erik ten Hags absolutte hade-modstander. Det ser man, når man går igennem de seneste indbyrdes opgør, samt hvordan de før har udspillet United. Det kampbillede var dog ikke på samme måde genkendeligt i går.

Nyt udtryk – samme resultat

Det var et bedre udtryk, United leverede ved gårsdagens opgør, end de før har leveret i de indbyrdes opgør mod Brighton. Vi har tidligere set United blive fuldstændig skilt ad mod Brighton, og som jeg ser kampbilledet, var det ikke et fortjent resultat i går.

Resultat til side, er det interesant, hvordan United stiller op, når de er på bolden. Der var fin kontrol i opbygningsfasen, hvor United spillede sig fint ud af Brightons første pres. Men mere udfordrende så det til tider ud ved den sidste 1/3 del. Det har vi fået syn på i begge kampe af sæsonen. Det er et punkt, hvor United skal forbedre sig. Manglende skarphed ved potientielle afgørende situationer, hvor afleveringen eller afslutningen skal være mere præcis.

De skuffende resultater, bliver dog ved med at falde oveni hovedet på os. Og som vores manager selv pointerede – ved pressemødet igår efter kampen – så mangler der simpelthen kynisme i begge ender af banen. Erik ten Hag giver udtryk for, at han er tilfreds med set-up’et af holdet, men koncentration og skarpheden halter. Tror vi er mange der også efterlyser mere intiativ fra nogle af de offensive positioner. Det blev især synliggjort af Garnacho og Rashford, som var som nat og dag.

Taktiske spørgsmålstegn?

United spiller fornuftigt og er velorganiserede i 1. halvleg. United stillede op i en form for 4-2-4 formation uden bolden, hvor Bruno og Mount agerede som to falske 9’er. Ude af boldbesiddelse fungerede det virkelig godt i 1. halvleg. Hvor Mount og Bruno især viste på eksemplarisk vis, hvordan presspil udføres bedst. Vi går godt nok til pause bagud 1-0, men fra et taktisk synspunkt er det i virkeligheden en regulær blunder, der gjorde det udfald, fremfor at være dårlige instrukser fra sidelinjen og taktikbrættet.

2. halvleg bliver en del mere åben, og Brighton spiller sig en nemmere ud af Uniteds pres. Mount kom ud i halvlegen med en skavank, hvor Zirkzee overtog hans plads. Den manøvre var tydeligvis ikke koordineret ordentligt i forhold til, at United stadig ville presse højt, men uden den måske bedste presspiller til rådighed.

Store spørgsmålstegn er der sat ved udskiftningerne af henholdsvis Maguire for de Ligt og Fernandes for McTominay i det 79 minut. Som jeg tolker den første, prøver Erik ten Hag gradvist at køre de Ligt ind til at skal være den startende CB ved siden af Martinez, men at han stadig mangler “match fitness” for at spille en hel kamp.

Øjenbryn blev dog hævet, da vores bedste offensive kort og kaptajn blev skiftet ud ved stillingen 1-1 med over 10 minutter tilbage af kampen. Især med henblik på at det nu er så godt som bekræftet, at Scott McTominay er på vej til italiensk fodbold.    

Små marginaler afgører kampen

I det 72. minut får vi meget uheldigt, hvis du spørger mig, underkendt et mål for offside. Jeg er med på, at kendelsen er god nok, men det er uheldigt, idet Zirkzee er på stregen og ingen indflydelse har på en bold, der er på vej i nettet. At han ikke undgår den er ærgerligt.

Som sagt synes jeg, at resultatet er uheldigt, og det er reelt et kæmpe forsvarskoks der fører til begge Brightons scoringer. Især til sidst, hvor João Pedro kan stå fuldstændig umarkeret på bagerste stolpe. Den del kan man ikke klandre manageren for. Det ligger udelukkende på spillerne inde på banen. Man skal altså dække ordenligt op ved ens eget straffesparksfelt i det 95. minut.

Ja, det er ikke den start på sæsonen, man havde håbet på, men så længe der er fremskridt i spillet, vil jeg ikke stille mig på bagbenene endnu. Brighton ude er ikke en selvskrevet sejr for nogle hold i ligaen, og som jeg ser det overordnede kampbillede, var vi det bedste hold på banen. Og at være det netop mod Brighton, må nærmest være første gang under Erik ten Hags ledelse.

1 kommentar
  1. Hmm mange rigtige betragtninger i analysen.

    Jeg vil dog tillade mig at påpege nogle væsentlige ting som jeg ser det

    Ifølge stats var Brighton bedre end os, selvom vi syntes at kontrollere kampen især i store dele af 1.halvleg og holdt hjemmeholdet i et stramt greb, set i forhold til tidligere opgør mod Brighton.

    Det er dog småt med reelle chancer til os, der er tilløb til nogle gode muligheder

    Pausen bliver uden tvivl brugt bedst af hjemmeholdet, især taktisk kommer de bedst ud og som der nævnes spiller sig ud af presset uden de problemer som vi gav dem i 1.halvleg, jeg tilskriver en del af forklaringen at Mount ikke er med mere med hans ftemragende presspil, men også nogle rigtige justeringer fra den nye unge tyske træner hos hjemmeholdet.

    Mht til chancer har Brighton altså to kæmpe muligheder for at score, tværribben og en clearing på stregen forhindre forhindre scoringer her.

    Samtidigt bliver vi kun rigtigt farlige på omstillinger, det er samme problem som vi har døjet med hidtil under EtH, det lover ikke godt fremadrettet.

    At vi mister markeringerne så markant er utilgiveligt…2 mand helt fri på bagerste stolpe tæt på det lille felt må ikke ske, hverken i løbet af kampen eller især i 95. Minuts overtid…selv Licha var fuldstændigt boldfikseret i situationen.

    Det er selvfølgelig ikke EtHs skyld at Zirkzee snitter bolden på stregen i offside position, scoring her ville selvfølgelig nok have ændret kampens forløb, det er heller ikke EtHs skyld at alle 11 spillere bliver boldfikseret ved sejrsmålet…

    Men det er EtHs ansvar at spillerne får den hjælp fra sidelinjen som det kræves i en tæt kamp som denne og her mener jeg er der er mangler i EtHs værktøjskasse.

    Opsummering, efter at have set City, Arsenal og Liverpools to første kampe, hvor især Arsenals sejr ude mod Villa sprang i øjnene og Citys sejr ude over Chelsea, hvor både Aston Villa og Chelsea formodes at være direkte rivaler til til den sidste top 4 position er udfordringen enorm og vil kræve langt bedre spil fra United hvis en reel chance skal forfølges i det Champions League spil.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Læsernes karakterbog: Amad var bedste mand

Næste artikel

Medier: Chelsea overvejer opsigtsvækkende byttehandel

ANNONCE